"Dødens store billedbog" af Søren Hein Rasmussen og Stefan Pajung er en betagende coffee table-bog om kunst- og kulturhistoriens blik på døden gennem tusind år fra middelalderen og til i dag.
Døden har alle dage optaget mennesket. Bevidstheden om døden er en vital del af det at være i live, og derfor er døden ofte også et yndet motiv i kunsten og kulturen. I denne smukke bog viser de to historikere, Stefan Pajung og Søren Hein Rasmussen, hvordan døden op gennem vores historie er blevet skildret og præsenteret i billedkunsten. De to kommenterer levende bogens mange fascinerende billeders historie, og placerer dem i en kunsthistorisk og samfundsmæssig kontekst. Bogen er struktureret kronologisk og indeholder billeder fra verdenshistoriens store kunstnere som Bruegel, Rembrandt, van Gogh, Hokusai og Dalí.
"Dødens store billedbog" er en imponerende flot bog, som giver et spændende, vidende og reflekteret indblik i mennesket forhold til døden, som det er blevet præsenteret af kunsthistoriens største kunstnere.
Vis mereVis mindre
Dødens uhyggelige knokkelmandsskikkelse har været en del af vores forestilling om Døden i lidt over 1000 år. Dødens store billedbog er en kommenteret billedvandring gennem disse 1000 år fra den tidlige middelalders fineste håndskriftillustrationer til heavy metal-bandet Iron Maidens pladecovere.
Historikerne Stefan Pajung og Søren Hein Rasmussen vil på den måde vise noget af den rige billedverden, Døden er del af. Gennem en række kronologisk fremadskridende kapitler ser vi kunstens store mestre som van Eyck, Bruegel, Dürer, Rembrandt, van Gogh, Hokusai, Posada og Dalí behandle temaer som fx ’Dødens Triumf’, ’Dødedansen’ og ’Døden og Jomfruen’.
Døden er en del af livet. Stefan Pajung og Søren Hein Rasmussen har været gennem håndskrifter, ældre og nyere udgivne værker, samlinger, krøniker, romaner og digtsamlinger og besøgt museer og arkiver i Europa, Kina og Japan for at komplementere deres billede og forståelse af den.
Pajung og Hein Rasmussen viser de samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge, som kunstværkerne blev til i. Med kig til tidens relevante litteratur og musik og kunstnernes forhold til kristendommens dogmer og menneskers religiøse forestillinger om efterlivet. De mener, at mange kunstværker har en ”evig” egenværdi, og de vil gerne give læseren mulighed for at studere disse i stort format og flot gengivelse.
Men samtidig ønsker de at bruge kunstværkerne som indgange til forståelse af de skiftende forestillinger om dødens væsen og til det at dø. Og også til skiftende eller konkurrerende trosforestillinger i bredere forstand. Det er blevet et værk, som læseren både vil kunne finde medrivende, rørende og tankevækkende.
Vis mereVis mindre
Vis mereVis mindre
Hvis denne bog ikke er noget for dig, kan du benytte kategorierne nedenfor til at finde andre titler. Klik på en kategori for at se lignende bøger.