Det første ord

Teologiske rapporter fra en musik- og kulturby. Efter et århundredskifte. Ferdinand Ebner (1882-1931) og Josef Matthias Hauer (1883-1959) var på hver deres felt de allerførste i det 20. århundrede. Ebner blev den første jeg-du-filosof, Hauer blev den allerførste tolvtonekomponist. De var begge uddannet folkeskolelærere og blev ikke regnet med til ’de dannede’, men deres venskab havde en faglig frugtbarhed udover det sædvanlige – lige til de brød med hinanden.  

Deres indbyrdes historie er på den ene side en sidegadehistorie; om sprog og musik, vest og øst, kristendom og kunst, ånd og eros. På den anden side hører deres historie til i det intense kulturmiljø i Wien – fra århundredeskiftet og frem til årene efter Første Verdenskrig. Og historien om de to tiltrækker stof fra århundredeskiftets Wien – Jugendstilens Wien, Gustav Mahlers og Gustav Klimts Wien – og viser sig som en port til hele det 20. århundrede. Udover forfatterens egen, optræder også en anden fortællerstemme, nemlig den fiktive journalist, der fra året 1969 skuer tilbage på sine ungdomsår i Wien og på begyndelsen til et skæbnesvangert – og grusomt – århundrede. 

Om forfatteren: Jørgen I. Jensen har på samme forlag tidligere fået udgivet Jeg-automaten – Teologiskkritik af et menneskebillede (2006), Det tredje øjeblik – Mellem Grundtvig og Kierkegaard (2008) og Europasonate– Teologiske spor i den klassiske musik (2009)