Det første liv

Livets oprindelse hører til blandt de vigtigste videnskabelige problemer, men der er ingen, der ved hvordan det gik til - når man skal være helt præcis.

Alligevel kan man i dag sige meget fornuftigt om det, og beskæftigelse med emnet giver en dybere indsigt i, hvad problemerne er ved at forstå livets oprindelse og - generelt - hvad liv er.

En sådan indsigt er dog endnu ikke særlig udbredt uden for biologers fagkreds.

Ikke mindst i populære og halvpopulære fremstillinger, som omhandler muligheden for ekstraterrestrisk liv, trives forholdsvis naive eller pseudofilosofiske forestillinger - uden hensyntagen til den viden, der foreligger om de grundlæggende egenskaber ved liv og ved den darwinistisk evolu-tionsmekanisme.

Vi ved i dag, at livet opstod tidligt i Jordens historie (formodentlig for 4 milliarder år siden eller tidlligere), og at alle livets grundlæggende mekanismer (f.eks. den genetiske kode) opstod samtidigt - disse mekanismer er den dag i dag fælles for alt liv.

Faktisk må næsten al grundlæggende biokemi have været etableret i alle levende organismers fælles stamform. De grundlæggende mekanismers præcise udforming skyldes sikkert i stor udstrækning tilfældigheder dengang, da selvreplikerende molekyler blev til liv. Alt i alt viser evolutionen et samspil af tilfældigheder på den ene side og de begrænsninger, der sættes af allerede udviklede strukturer og funktioner samt den naturlig udvælgelse, på den anden side.

De store gennembrud i livets udvikling synes at være sket over - i geologisk målestok - korte perioder adskilt af længere perioder, hvor evolutionære ændringer er mindre iøjnefaldende.

Geologien og den molekylære genetik viser samstemmende, at evolutionen ført og fremmest er mikrobiel. I 85% af den tid, der har været liv på Jorden, fandtes der kun mikroorganismer:

Højere organismer (dyr og planter) opstod - af forklarlige årsager - meget sent (for kun ca 600 millioner år siden), og i det universelle stamtræ optræder de som små blindtarme på den ene af livets tre hovedudviklingslinjer.

Livets oprindelse, udformning og fortsatte eksistens skyldes Jordens specielle geologiske og geokemiske egenskaber. Men samtidig har livet gennem 3-4 milliarder år på grundlæggende vis modificeret atmosfærens og havenes kemi. Og mikroorganismer er stadig den væsentligste drivkraft i disse processer.

Det mest dramatiske eksempel på livets indflydelse på Jordens overfladekemi var akkumuleringen af fri ilt i atmosfæren - hvilket igen var forudsætningen for udviklingen af højere liv.

Tom Fenchel er biolog og professor ved Marinbiologisk Laboratorium i Helsingør, Københavns Universitet. Han har bl.a. beskæftiget sig med livets grundlæggende kemiske processer og undervist mange årgange af biologistuderende i livets opståen.