Den første ghetto

"Den første ghetto" af migrationsforsker Garbi Schmidt er en bog om frygten for det fremmede, fattigdom, forbrydelse og manglende forståelse; en bog om ghettoernes udvikling i Danmark. 

En ussel del af København blev i 1908 døbt “Københavns ghetto” af de danske medier. Kort efter bliver en russisk indvandrer jaget vildt i området efter at have skudt sin danske arbejdsgiver. Han forsøger at skjule sig blandt de østeuropæiske jøder på Lille Brøndstræde. 

I 1970’erne er historien en anden. Her har Danmark brug for udenlandsk arbejdskraft og inviterer flittigt gæstearbejdere til landet. Resultatet er en masse grå boligblokke, hvor fremmede sprog og kulturer flyder over, og der opstår igen en diskussion om, hvorvidt udlændinge nogensinde kan formå at blive danske med alt, hvad det indebærer. Den diskussion er fortsat ind i det 21. århundrede. 

“Den første ghetto” er en skildring af den historiske udvikling, ghettoer i Danmark har taget. Sociolog Garbi Schmidt har tidligere skrevet om jødiske immigranter i det danske samfund, og med “Den første ghetto” sætter Garbi Schmidt nu fokus på de områder, immigranter og indvandrere levede - og stadig lever - i.