Dagbog fra ghettoen i Warszawa

En ung piges gribende øjenvidneskildring

Miriam Wattenberg var kun 15 år, da hun blev interneret sammen med sin jødiske familie i ghettoen i Warszawa. I fire år overlevede hun den nazistiske terror. Da Miriam i 1944 blev reddet som led i en fangeudveksling, havde hun 12 små notesbøger med sig, gemt i hendes få ejendele.

Skrevet i koder med bittesmå bogstaver var notesbøgerne vidnesbyrd om livet i ghettoen, om kampen for dagligdagen, om ufattelig menneskelig lidelse, om deportationer, men også om heroisk modstand mod den nazistiske undertrykkelse.

Under pseudonymet Mary Berg blev Miriam Wattenbergs dagbog udgivet i New York i februar 1945, før krigen var ovre. Bogen var den første engelsksprogede redegørelse for begivenhederne fra ghettoens oprettelse til de første deportationer, og det var en af de første personlige beretninger, der beskrev, hvordan gas blev brugt til at slå jøderne ihjel i Treblinka.

The New Yorker skrev i 1945: »Dette er en grusom bog, fuld af mørke og ondskab, men også en skøn og inspirerende en på grund af det billede, den giver af modet og menneskeligheden blandt folk i Warszawas ghetto.«