Carlos du som er borgmester

FernandoVallejo fortæller om sin brors eventyr som borgmester i Támesis, en lilleprovinsby langt ude i Colombias bjerge der har samme navn som floden i Londonpå spansk. Her vil alle underligt nok være lykkelige for enhver pris. Detlykkes selvfølgelig ikke for dem. Den enes lykke støder ind i den andens, ogsammenstødet efterlader en stribe lig som forsvinder i den strømmende RíoCauca. Det er nemlig en rigtig flod, noget helt andet end den sølle engelske åder slæber sig søvnigt af sted. Romanen er en skarp satire over demokratiet, encocktail af håb, løgne, genfærd, døde som stemmer når der er valg, og flokkeaf papegøjer som fortæller knivskarpe, evige sandheder. På én gang et kærligtportræt og en sønderlemmende kritik af en uforglemmelig personlighed og hansfolk.

En fortælling forankret i en hjerteskærende virkelighed som flyder overmed frihedstrang, humor, uforskammetheder og injurier. Hans anarkistiskeforbandelser vækker mindelser om Céline. — Mario Vargas Llosa

Vallejos prosa er fortættet. Den colombianskesamfundsrevser maler en ætsende satire over provinsen og hele sit land i enbidende og uforsonlig stil der placerer ham i samme liga som Genet og Miller.  — MichelTaille, Libération



Hans eksplosive vrede er så klar, rungende, oprigtig,nogle gange morsom og næsten altid brutal at bogen er både fornøjelig og forfriskendelæsning. — Pedro Almodóvar



Vallejos prosa er vred, fordømmendeog apokalyptisk, men midt i håbløsheden er der også glimt af dyb ømhed. — Judith Steiner, Les Inrockuptibles



En stemme med forbavsende  skævheder som minder om indtrykkene af  Les Chants de Maldoror. — Claude Michel Cluny, Le Figaro Littéraire



En suggestiv roman, en glødende hyldes til deidealister som stadig tror de kan forandre verden.   —   JacquesSterchi, La Liberté