Børnene ved Sundet

Historien foregår i det besatte Danmark i 1943. Tyskland havde besat Danmark d. 9. April 1940. Regeringen og kongen blev siddende til d. 29. August 1943, hvor regeringen trådte tilbage og samarbejdspolitikken faldt. Tyskerne stillede krav til Danmark og regeringen , som man ikke ville gå ind på. Man havde hele tiden frygtet, at de jødelove, som var indført i store dele af det besatte Europa, ville blive indført. Dette kunne føre til en jagt på de danske jøder, der som de eneste i Europa var gået fri. Hovedpersonerne i bogen er to børn på henholdsvis 11 år og 14 år, Trine og Flemming. De bor hos hver sin tante i Snekkersten på Strandvejen i villaer, der lå lige ud til Øresund. Men der er stor forskel på de to tanter, idet den ene er retskaffen og hjælper flygtninge over Øresund, hvorimod den anden er landsforræder, der har en uklædelig omgang med tyskerne. Der opstår uoverensstemmelser mellem de to tanter, især da Flemming flytter over til nabovillaen hos tante Dorte og Trine. I takt med at flere flygtninge, især jøder, søger op langs med kysten for at komme over til Sverige tilspidses situationen for tante Dorte og Flemming og Trine. Børnene bliver viklet ind i krigens problematik, idet de kommer til at hjælpe med at få folk, som jorden brænder under, over Sundet. Det er især de danske jøder, som må flygte fra Danmark, idet Hitler og Gestapo er lige i hælene på dem. Flemming påtager sig at sejle flygtningene over Øresund i tante Dortes lille robåd. Det lykkes talrige gange, men det får en ende, da tyskerne fanger ham ude på sundet. Historien slutter med, at Trine og Flemming også må flygte til Sverige, efter at de har hjulpet mange flygtninge samme vej.