Antikrist

Friedrich Nietzsche satte det allersidste punktum i værket "Antikrist" den 30. september 1888. På grund af Nietzsches sammenbrudi 1889 og værkets kontroversielle indhold udkom bogen dog først i 1895, og da i en noget retoucheret udgave.

Nietzsche bedriver dog ikke religionskritik i samme forstand som Feuerbach, Marx og Freud gjorde. For ham er kristendommen ikke så meget et problem, fordi den er usand, men snarere fordi den er usund! Kristendommen lider af og hviler på sygelige instinkter: en unatur, der ikke vil livet og lysten, men døden, frelsen og lidelsen.

Derfor er Nietzsche i "Antikrist - forbandelse over kristendommen" optaget af at vise, hvordan kristendommen opstod, hvilke morbide kræfter, der bragte den til verde og orkestrerer dens ideologi, magtregimi o.a. Nietzsche foretager i værket en dissektionsøvelse og en kritisk analyse af den allerede døde Gud og hans vældige organisation,