Amalie og fisken

Fin fortælling om at få en ny ven og om at give slip   

Amalie sidder i strandkanten og dypper tæerne i bølgerne. Havet lugter salt og fremmed. Amalie er lidt bange for det. Pludselig bliver hun nappet i storetåen. Det er en lille fisk, og den vil lege. Amalie og fisken leger hele dagen i vandkanten og Amalie er slet ikke bange længere.   

”Åh, hvis jeg dog bare kunne beholde den for evigt,” tænker hun længselsfuldt.   

Amalie er så glad for den lille fisk, at hun fanger den i et syltetøjsglas. Men fisken kan ikke lide at være fanget, og den hænger med finnerne. Amalie får en underlig fornemmelse i maven. Hvis Amalie vil beholde sin ven, må hun sætte den fri …  

 En sød historie med en vigtig pointe – om barnets oplevelse af egen vilje overfor erkendelsen af, at man nogle gange bliver nødt til at give slip. 

 Forfatteren Helga Bansch står også bag de meget smukke og stemningsfulde illustrationer i bløde pastelfarver, der skitserer Amalies oplevelser på stranden. Illustrationerne er collagelignende med en blanding af silkepapir, landkort, avispapir og detaljerede blyantstegninger.