Ældre om ensomhed

»Jeg sidder i min stue, hvor jeg kender hver centimeter til ulidelighed.«

»Så begyndte jeg at tælle lamellerne i min persienne.«

»Jeg kunne lade være med at rede min seng, for der er ingen, der forventer det af mig.«

Ensomheden har mange ansigter.

Man kan blive ensom på grund af fysiske handicaps, hvor man ikke kan komme meget omkring. Altså blive fysisk isoleret. Årsagen kan være bitterhed - måske efter en skilsmisse eller anden dårligdom. Det kan være forsmåelse - at blive kasseret, overset, ringeagtet. Det kan være skam og flovhed - over livsførelse eller vanskelig sygdom som f.eks. AIDS. Måske kan årsagen være tab, sorg og savn. Oftest efter en ægtefælles død. Det kan også være en slags grundvilkår i livet, en livsstil, der ikke har været til at bryde. Måske fastgroede vaner, hvor fantasien, modet og evnen til at bryde livsrytmerne ikke har rakt. Og det kan være ensomhed i tosomheden. Årsagerne kan med andre ord være mange. Og uanset årsagen kan ensomheden for mange være så knugende, at den næsten er ubærlig. Men heldigvis for nogle også mulig at bryde, så der stadig er positivt indhold i livet. Det handler denne bog også om.

Bogen er en del af Kroghs Forlags meget succesrige bogserie om sorg og savn. Bogen er udgivet med støtte fra Ældre Fonden, der netop arbejder målrettet på at forsøge at bedre situationen for ensomme ældre.