9 gode grunde til at læse med dit barn Find ro i hverdagen, styrk børnenes sproglighed og skab et trygt putteritual. Vi giver dig ni gode grunde til at læse bøger sammen med dit barn og inspiration til de bedste børnebøger netop nu.

1. Det giver ro. Børn er nogle krudtugler, de fiser og farer rundt, river legetøj ned fra hylderne og larmer i ét væk. Bøger er geniale til at få dem til at sidde stille. Og dét er ikke så lidt værd.

2. Det er sjovt (hvis det er en god bog). Børnelitteraturen gemmer på en hel del sjove læseoplevelser. Vi har samlet nogle af de sjoveste her: Jørgen og Else, Mumbo Jumbo, Min Mormors Gebis, Man må ikke spise sine klassekammerater, Papegøjerne spang gok, Da Carl næsten var ond, Lille Frø, Paris Belinda Hansen, Ternet Ninja, Sebastian Klein, Vitello, Jacob Riising, Muldvarpen der så gerne ville vide ..., Villads fra Valby, Halfdan Rasmussen, Sneugleungen Ulla og Otto er et næsehorn

3. Det starter samtaler. Tit kan børnene relatere til bogens handling og kommer i tanke om noget, de har oplevet.

4. Det giver lykke. Når man sidder sammen og læser, aktiveres sanserne og det betyder, at man udskiller hormonet oxytocin – også kaldet ”lykkehormonet”.

5. Det skærper opmærksomheden. Samme lykkehormon skærper også opmærksomheden og styrker derved indlæringsevnen. Det er simpelthen en win-win-situation.

6. Det giver børn bedre kommunikationsegenskaber. Børnene kan perspektivere og referere til nogle af figurerne i bøgerne og bruge dem som billeder på deres egne følelser. Det kan være meget fedt, når de har en nedsmeltning og kan sige: ”Jeg er lige så vred som Anders And.”

7. Det styrker børnene sprogligt og øger deres ordforråd. Lykkefølelsen når en 2-årig kan sige ”kantareller” eller ”Medister-minister-fister” er ubeskrivelig.

8. Det kan inspirere til sjove lege. Pludselig skal de på ekspedition til Sibirien ligesom Mumbo Jumbo eller vil koge deres lillebror i en kasserolle ligesom Carl. Og børn, der leger selv er næææsten ligeså godt som børn, der sover.

9. Det får dem til at sove hurtigere. Let’s face it: Børn er søde(st), når de sover – og hvor mange har ikke prøvet de alenlange (og topfrustrerende) kampe med et overtræt barn omkring puttetid. En rolig læsestund kan danne ramme om et lidt hyggeligere putteritual og i sidste ende også gøre, at de små poder sover lidt hurtigere (oh, salig fryd) – du kan også læse med herovre, hvor vi guider til bøger til det kærlige putteritual.


Er du Saxo Premium-medlem, har du adgang til tusindvis af lyd- og e-bøger (for både børn og voksne) og du kan bestille fysiske bøger hjem til medlemspris og med fri fragt. Læs mere om Saxo Premium her.

Lydbøger, der er sjove at høre, mens børnene tegner eller fx leger med Lego.

Velkommen til Saxo

Du har nu adgang til din konto hos Saxo, og kan se alle oplysninger om dit medlemskab, dine
ordrer og din digitale boghylde under "Mit Saxo".

Som tak for, at du har aktiveret dit medlemskab, har vi valgt at give dig fri læsning hele
sommeren. Dvs. at du frit kan tilgå de mere en 50.000 bøger i Saxos app, samt købe bøger til
vores altid lave medlemspris og fri fragt her på Saxo.com hele juli. Din næste medlemsbetaling
vil først falde i august.

Vi glæder os meget til at byde dig velkommen i vores univers, og håber at du kommer godt i
gang med Saxo Premium.

God sommer og god læselyst!

Med venlig hilsen Saxo

Kom i gang nu!