Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Kirker var i århundreder centrum for livet i de danske købstæder. Her mødtes byens borgere for at høre Guds ord – og for at se og blive set. Kirken var et rum, hvor borgerne kunne markere sig og vise, hvor vigtige de var. Det gjorde de ved at donere penge, møbler og gravminder til kirken. Eller ved at købe sig plads i de forreste stolestader.
I Til evig ihukommelse – økonomi og mindekultur i kirkerne i fire østjyske købstæder i 1600- og 1700-tallet præsenterer museumsleder og historiker Karsten M. Sørensen mindekulturen i købstadskirkerne i Kolding, Vejle, Fredericia og Horsens. Bogen formidler ny forskning og fortæller byhistorie på en ny måde ved at undersøge blandt andet inventar, regnskaber og kirkernes historie.