Sokrates' forsvarstale Kriton

Sokrates' forsvarstale. Kriton er oversat fra oldgræsk af Niels Henningsen, der også er ansvarlig for den bredt anlagte indledning om Sokrates-skikkelsen og dens virkningshistorie op til Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche og enkelte tematiseringer i det 20. århundrede (Karl R. Popper, Rudolph Arendt, Stone). Sokrates' forsvarstale er, som Platon (427-347 fvt.) har gengivet eller iscenesat den, et af de mest imponerende og normdannende udsagn i vor kultur - parallelt med Jesu bjergprædiken, den franske revolutions menneskerettighedserklæring og Det Kommunistiske Manifest. Sokrates' retsind og ydmyge stolthed ved sit filosofiske virke er forbilledligt og understreges af den lille dialog Kriton, hvor Sokrates i respekt for det demokrati, han ikke fandt helt ideelt, fastslår, at det er bedre at lide uret end at begå uret. Som appendiks bringer denne tiltrængte nyoversættelse af de to rettergangs-dialoger anno 399 fvt. historikeren Xenofons (430-355 fvt.) version af forsvarstalen - hvis virkning på eftertiden vel understreges af, at den ingen fik i samtiden. Bægeret med skarntydesaft ventede den gamle Sokrates, der skulle have fordærvet Athens ungdom og lært om nye guder!

Omslag ved Hovedkvarteret.