Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Sæt spor. Fortryllet af folkeeventyr er målrettet 7.-9. klasse og sætter fokus på elevernes litterære kompetencer og deres bevidsthed om genrens betydning i analysearbejdet. Eleverne skal læse om genren og perioden og anvende deres viden i et fokuseret analysearbejde af en række folkeeventyr. Eleverne introduceres grundigt til arbejdet med perspektivering og vurdering og præsenteres for anvendelige modeller samt eksempel på synopse.
I alle kapitler er der supplerende opgaver, hvor et bredere fokus på genren og analysearbejdet kan udfoldes. Alle kapitler indledes med konkrete mål og forforståelsesopgaver, og hvert kapitel afsluttes med evalueringsopgaver.