Requiem

Anna Akhmatova (1889-1966) fik sit gennembrud i 1912 med digtsamlingen ”Aften” og blev en toneangivende hovedskikkelse i den russiske sølvalder, der bl.a. omfatter navne som Osip Mandelsjtam, Marina Tsvetajeva, Vladimir Majakovskij og Boris Pasternak. Hendes rigt facetterede kærlighedstematik udfolder sig i en suveræn syntese mellem klassisk og modernistisk formsprog.  

Akhmatovas digtcyklus Requiem, som blev til over det meste af tre decennier, er i sit udgangspunkt selvbiografisk. Det er forfatterens gribende vidnesbyrd og skamstøtte over Stalintidens rædsler. Men selv efter diktatorens død var Akhmatovas navn forkætret og fortiet. Requiem blev til at begynde med udbredt fra mund til mund og via samizdat (dvs. selvudgivelse; afskrifter). Sidenhen udkom der censurerede uddrag i sovjetiske antologier m.m., og kun i Vesten kunne det læses i sin helhed, såvel på russisk som i talrige oversættelser. Først i 1987 udkom det uforkortet i Sovjetunionen. I dag har det en uanfægtet klassikerstatus i Rusland og er blevet sat i musik af en lang række tonekunstnere.   

Requiem udkommer her for første gang i sin helhed på dansk.