Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Artiklerne i denne bog beskæftiger sig med en række udviklingsprojekter gennem- ført på seks danske virksomheder. Projekterne forfulgte en række konkrete og indbyrdes ret forskellige målsætninger.
Det overordnede formål med projekterne var imidlertid at omsætte begrebet "den lærende organisation" til konkrete fordele for den enkelte virksomhed gennem en fokusering på læreprocesser og på læring på organisatorisk niveau.
Projekterne belyser på den ene side et relativt begrænset område - nemlig mål- rettet eller intenderet læring i projekter - inden for det langt mere omfattende felt, som organisatorisk læring udgør.
På den anden side er der imidlertid tale om et område med en vigtig strategisk betydning for virksomheder såvel som for mange andre organisationstyper. Det gælder ikke mindst belysningen af, hvilke faktorer, der henholdsvis støtter og blokerer denne form for projektdreven organisatorisk læring.
Organisatorisk læring gennem udviklingsprojekter er opfølgeren til Organisatorisk læring (2005) og Forandringsprojekter som organisatorisk læring (2005).
Indhold:
- "Intenderet" og "organisk" læring i organisationer
I Generelle perspektiver på organisatorisk læring gennem udviklingsprojekter
- Organisatoriske læringsprojekter og strategisk organisationsforandring - modspil og medspil
- Organisatorisk læring gennem udviklingsprojekter. Koncepter, forstyrrelser og konsulenter
- Planlagt læring i praksis - hvad hæmmer og fremmer den?
II Værdier, sprogspil og events - aspekter af intenderet læring i organisationer
- Værdier og organisatorisk læring
- Sprogspil, muligheder og værdier. En analyse af den psykodynamiske konsulenttilgang
- Events, teater og historiefortælling - andre veje til organisatorisk læring?
III Metodiske overvejelser
- Evaluering af organisatorisk læring
- Udforskning af den usynlige organisation - for at udvinde data om læring fra det tavse vidensfelt.