Når dragen løfter hovedet

- kriminalroman

  • Format
  • Bog, hæftet
  • Dansk
  • 327 sider

Beskrivelse

Ny kriminalroman af Frode Z. Olsen

Et barn bortføres i Beijing. Få dage efter finder en blodig forbrydelse med rituelle undertoner sted i en stilfærdig beboelsesejendom på Københavns Østerbro. En mand er dræbt, hans hustru ligger i koma. Ægteparret er netop vendt hjem fra Kina. Dagen efter påkører en sort varebil underboen, da hun er på vej til arbejde, og en kinesisk studerende forlader i hast København.

Kriminalinspektør Arne Bellmann og hans folk begynder at samle brikkerne. Hænger de tre forbrydelser sammen? Hvad er baggrunden - jalousi, hævn eller likvidering? Og hvem er den kinesiske student? Kina-vinklen bringer Bellmann til Beijing med mange spørgsmål, og et politisk maskespil går i gang. Tilbage i Danmark med få svar, fører sporet ham til Stevns Klint, hvor en dramatisk konfrontation omsider giver afklaringen.

En højaktuel kriminalroman, der udfolder sig i tidens grænseløse, globaliserede verden, hvor fordomme udfordres og erkendelser opstår.

Den rejsende kriminalinspektør Arne Bellmann og hans hold fra Store Kongensgades Politistation kender læseren fra tidligere romaner af Frode Z. Olsen, senest Den dag sneen kom (2007) og København – Bagdad (2010)

"Vaskeægte krimiskrivende politimand, Kom bare med mere af den slags " – Ekstra Bladet  

 "Den københavnske efterforskningschef kvalificerer sig efterhånden til en plads mellem andre lyrisk-melankolske politiefterforskere - Wallander, Morse, Dalgliesh." - JP

Forfatteren har været politimand siden 1975. De første år som gadebetjent, siden i kriminalpolitiet. Fra 1991 til 1994 var han stationeret i Wien som politiforbindelsesofficer med Balkan som arbejdsområde. Siden har han bl.a. arbejdet i Bagmandspolitiet og blev i 2000 chef for kriminalpolitiet på Frederiksberg.

I 2002 blev Frode Z. Olsen efterforskningsleder i statsadvokaturen for særlig international kriminalitet, herunder krigsforbrydelser. Hans job har ført ham til mange af historiens brændpunkter, også til Bagdad som koalitionsstyrkernes danske politirådgiver for det irakiske politi.  

Frode Z. Olsen er aktuelt bosat i Beijing, hvor han arbejder som forbindelsesofficer i Kina for politiet i de nordiske lande.  

Ved siden af sin karriere som professionel politimand har Frode Z. Olsen et efterhånden omfattende skønlitterært forfatterskab baseret på erfaringerne fra sit internationale arbejde, senest romanerne Den dag sneen kom og København Bagdad.     

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal327
  • Udgivelsesdato27-06-2012
  • ISBN139788791318726
  • Forlag Ries
  • FormatHæftet
  • Udgave1
  • OriginalsprogUkendt
Størrelse og vægt
  • Vægt436 g
  • Dybde2,4 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    12,7 cm
    20 cm

    Findes i disse kategorier...

    Se andre, der handler om...

    Velkommen til Saxo – din danske boghandel

    Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

    Om medlemspriser hos Saxo

    For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

    Machine Name: SAXO080