saxo.com - boghandel med bøger, studiebøger, engelske bøger, kogebøger, vinbøger, rejsebøger
Ingen varer
i din indkøbskurv

Marco effekten
(Bog, hæftet)
- krimithriller

  • Sideantal:
    505
  • Sprog:
    Dansk
  • ISBN-13:
    9788756799065
  • Indbinding:
    Hæftet
  • Udgivet:
    06-12-2012
Andre udgaver Pris
Dansk udgave Marco Effekten   (E-bog, ePub, 1. ebogsudgave. udgave) DKK 172,00
Dansk udgave Marco Effekten   (Lydbog, download) DKK 148,00
Dansk udgave Marco effekten   (Lydbog, 1. udgave, 2. oplag) DKK 280,65
  • Normalpris: DKK 300,00
  • Din pris: DKK 218,10
  • Du sparer: DKK 81,90 (27,3%)
  • Leveringstid: 1-2 hverdage
  • Leveringspris: DKK 19,95
    FRI FRAGT ved køb over kr 500- Læs mere
Antal:
Sikkerhed - vi er e-mærket

Ofte købt sammen

Marco effekten
(Bog, hæftet)
Marco effekten
DKK 218,10
sammen med
Så godt som død
(Bog, hæftet)
Så godt som død
DKK 290,27
Din samlede pris: DKK 508,37
Læg i kurv

Andre bøger, der måske vil interessere dig:


Beskrivelser af Marco effekten

Forlagets beskrivelse

Afdeling Q - bind 5 

MARCO EFFEKTEN 

'Verdens kedeligste dag' kaldte en avis den 11. april 1954. Men for drengen Marco var det dagen, som fostrede det værste, der nogensinde kunne overgå ham: fødslen af hans farbror, Zola, som årtier senere koldt og kynisk nedbryder og misbruger mennesker og tvinger klanens medlemmer ind i kriminalitet. 

Marco må bruge sit gode hoved til tiggeri, lommetyverier og indbrud. Han er dygtig, men afskyr sin tilværelse og alt det, Zola står for. Og da han opdager, at familien vil gøre ham til krøbling, er der ingen anden udvej end at flygte og komme så langt væk som muligt.  De grusomme realiteter indhenter Marco, da han måneder efter flugten konfronteres med en plakat af en savnet mand. En mand, hvis lig han har set i nærheden af sit hjem. Efter det kæmper Marco ikke alene for sin tilværelse, men også for sit liv. Zola er på sporet af ham.  

Skal Marco bruge sin viden til at få gjort op med Zola og resten af klanen, der inkluderer hans far? Skal han involvere politiet? Kan han bevise noget?  

Hvad Marco ikke ved er, at det ikke kun er familien, der ønsker ham slået ihjel. Men det ved de til gengæld i Afdeling Q, for langsomt hvirvles Carl, Assad og Rose ind i sagen, der trækker dødsensfarlige tråde til korruption og alvorlige forbrydelser helt op på ministerplan - og langt ud i Afrikas jungle. 

 

Om forfatteren: 

De fire første bind i krimithrillerserien om Afdeling Q, Kvinden i buret, Fasandræberne, Flaskepost fra P og Journal 64, har gjort Jussi Adler-Olsen til en af de mest læste og populære forfattere i både Danmark og flere andre lande. I dag er serien solgt i over 1.200.000 eksemplarer i Danmark, og bestsellerlister med topplaceringer uden Jussi Adler-Olsen er en sjælden begivenhed, og sikkert stærkt forårsaget af, at hans figurer Carl, Assad og Rose er blevet folkeeje.  

Jussi Adler-Olsen er en alsidig forfatter, der behersker thrillerelementerne til fuldkommenhed, hvilket han allerede beviste i sine tre foregående og fritstående bestsellere Alfabethuset, Og hun takkede Guderne (Firmaknuseren) samt Washington Dekretet, der også hver især her i Danmark for længst har passeret salgstal på magiske 150.000 eksemplarer.  

Serien om Afdeling Q består af fritstående, meget forskellige bind, men samlet kommer de til at udgøre én samlet historie om hovedpersonerne, og der er sandelig nok at afsløre. Jussi Adler-Olsen blev for Journal 64 hædret med de eftertragtede Gyldne Laurbær. Tidligere har bøgerne i serien vundet bl.a. Læsernes Bogpris, Harald Mogensen-prisen og Glasnøglen. 

Serien om Afdeling Q er solgt til udgivelse i mere end 30 lande, og mange steder i astronomiske oplag. Filmrettighederne er købt af Zentropa, der er ved at gøre klar til indspilningerne.

Bibliotekernes beskrivelse
Krimi. Den 15-årige Marco flygter fra sin voldelige og kriminelle klan. Klanen vil gøre det af med ham, og det er der også andre, der vil, for Marco er faldet over en hemmelighed, der har med korruption at gøre. Vicekriminalkommissær Carl Mørck og co. er i gang med korruptionssagen og krydser Marcos veje.
SAXO's beskrivelse

Marco Effekten af Jussi Adler-Olsen er femte krimi i serien om Afdeling Q og Carl Mørck.

Dette er i sandhed en af Jussi´s mest ventede krimier, og med afslutningen på Journal 64, er her her lagt op til en krimi af episke dimensioner, selvfølgelig med et enormt pres fra anmeldere, læsere og fans.

Vi følger her drengen Marco, der allerede fra en tidlig start bliver sporet ind på en kriminel løbebane af sin onkel Zola.
Zola har yderst kriminelle tendenser og får på mystisk vis inddraget hele sin familie i sin kriminalitet, og Marcos liv kommer i først i fare da han flygter fra familien der har planer om at operere på ham, og Marco ved for meget om familien og dens metoder til at de kan lade ham uset slippe væk.

Afdeling Q får nu trukket sin efterforskning længere ind i saget om Zola der er en yderst uønsket mand blandt mange mennesker, og pludselig står Carl, Assad og Rose midt i korruption og organiseret kriminalitet, der strækker sig fra justitsministeriet til Afrika.

 

Danmarks ubestridte krimikonge er dermed klar med opfølgeren til de fire megabestsellere, Kvinden i buret, Fasandræberne, Flaskepost fra P og Journal 64.

Efter planen går Zentropa senere på året i gang med at filmatisere de bind i serien, der allerede er udkommet, så Afdelings Q også kommer som tv-serie. Jussi Adler-Olsen har oplyst, at serien om Afdeling Q kommer til at bestå af 10 episoder.

Jussi har desuden allerede modtaget et hav af priser, bl.a. Harald Mogensen-prisen 2009, Læsernes Bogpris 2010, Glasnøglen 2010, De Gyldne Laurbær 2011, og hans bøger sælger rigtig godt - også i udlandet.

Bogtrailer
Presseklip
"Det er en yderst vellykket, varm og effektfuld spændingsroman, Jussi Adler-Olsen leverer."
- Fem stjerner i Ekstra-Bladet

Kundernes boganmeldelser af Marco effekten

Gennemsnitlig anmeldelse:
af Mette 36 (12. september 2012) Format: Bog, hæftet
"Kommer den ikke snart..... "
 
af Slavi T (3. oktober 2012) Format: Bog, hæftet
"Den udkommer midt i november, har jeg fået at vide..."
 
af Inge I (30. oktober 2012) Format: Bog, hæftet
"Da bogen ikke er udkommet kan der ikke gives karakter. Men det bliver jo nok 5 som de øvrige. Mit ærinde er: kunne jussi adler ikke formås til at lade udkomme som ebog straks. Jeg er nok ikke den eneste der har været nødt til at gå over til ebøger p.gra. syn og fingerkræfter. Hvorfor skal jeg vente? Har læst og ejer alle Jussis bøger, fra alfabethus til journal 64. Vil gerne også læse den nye mens den er ny. Kære Jussi - hør min bøn. "
 
af Vinnie A (5. november 2012) Format: Bog, hæftet
"Hej. Ja, jeg hyler med i koret,jeg vil gerne at bøgerne kom som lydbøger,da jeg har svært ved at læse på grund af øjnene. jeg er også sikker på at Marco effekten bliver en 5-er. Venligst Vinnie"
 
af John T (5. november 2012) Format: Bog, hæftet
"Kan selvfølgelig ikke direkte anmelde denne bog, da den ikke er udkommet endnu, men vil godt benytte lejligheden til at nærmest skamrose Jussi for (har også skrevet det til ham selv), at der foregår flere historier samtidig, som det er nok så interessant at følge hen over bøgerne. Fx om udviklingen i Mørck's privatliv, udviklingen med hans gamle kollega, udviklingen med Assad (får vi nogensinde løst mysteriet om hans oprindelse?), udviklingen med Rose, og alle de andre. Jeg har efterlyst, og anbefalet ham, i kommende bøger at medtage en slags resumé på disse, for de der ikke har været med fra starten. Glæder mig til Marco - og de næste fem bind!"
 
af Pernille R 29 (12. november 2012) Format: Bog, hæftet
""Marco effekten" udkommer den 6. dec. i flg. pålidelig kilde fra weekendens Bogmesse i Bella Centeret."
 
af Kit A.R. (3. december 2012) Format: Bog, hæftet
"Med Marco effekten har Jussi Adler-Olsen gjort det igen. En ny og spændende sag for Afdeling Q, Carl Mørck og Assad! Marco er 15 år og er via sin familie opvokset midt i en kriminel løbebane. 'Desværre' er Marco en kvik dreng, og det er ikke populært i familien, hvorfor man planlægger at udsætte ham for en grusom behandling, der vil efterlade ham arret for livet. Marco har intet andet valg end at stikke af, men han bliver hurtigt jaget vildt, for snart er det ikke kun familien, der leder efter ham, men hele den kriminelle underverden og ikke mindst: Afdeling Q. En spændende krimi, hvor siderne nærmest vender sig selv! Og selvfølgelig spækket med Assads forunderlige kamel-historier :)"
 
af Anders J (14. december 2012) Format: Bog, hæftet
"Jeg bestiller altid bøger gennem SAXO.com, bøgerne kommer - og også i den travle juletid, en til to dage efter bestilling. Jeg har også benyttet SAXO.com, da jeg boede i Kina og bestilte bøger til en bogklub, altid god service og hurtig levering. Stor anbefaling fra mig! "
 
af Gitte H (16. december 2012) Format: Bog, hæftet
"Og han gør det igen ham Jussi. Skriver en medrivende og super spændende bog samtidig med at han river os rundt i flere tabubelagte og betændte emner, som mange helst vil lukke øjnene for. "
 
af Grete H (18. december 2012) Format: Bog, hæftet
"Da jeg, som mange andre, har ventet på den nye bog af J.A.Olsen. var det en stor glæde, at den kom. Og som de andre bøger. lever den fuldt op til forventningerne. Så tænker man, hvordan kan han blive ved, at få så gode ideer, og omsætte dem til spændende bøger. Tak Jussi Adler Olsen, for timer der bare forsvinder, når dine bøger bliver lukket op. Mange læsehilsner Grete Hansen"
 
af rottendk (20. december 2012) Format: Bog, hæftet
"det var for nemt jussi derfor kun tre stjerner blev godt nok skuffet........."
 
af Irene K 3 (22. december 2012) Format: Bog, hæftet
"Jussi du skulle aldrig have skrevet den bog...Ih hvor havde jeg gerne ventet et par år mere til dit hoved var klar til endnu en psykoligst thriller som de 4 forgangende,hvor jeg vendte siderne og ikke kunne lægge bogen fra mig.Marco Efekten rummer kun en smule spænding,og det bedste er Assads kamelhistorier.Ærgeligt og skuffende læsning."
 
af Jonna A 2 (25. december 2012) Format: Bog, hæftet
"Fantastisk spændende. En god bog"
 
af Ina Leander C (26. december 2012) Format: Bog, hæftet
"Jeg er meget ked af det på Jussis vegne, havde som så mange andre ventet med spænding på denne bog. Og nu må jeg så sige, du skulle nok have ventet med den til du havde fået styr på alt det promotion du rejser til. Jeg fornemmer at du med denne bog er sprunget over hvor gærdet er lavest. Dine bøger sælger jo sig selv, så er det virkelig nødvendigt med levende reklame. Efter Marco-effekten, har jeg læst de andre i serien op igen, og jeg er stadig vild med serien. Jeg håber og tror på dig Jussis, du kommer tilbage med en ny bog, som ligner de andre i sprog og evne til at få os til at rystes over hvor onde mennesker kan være. "
 
af Blondie (29. december 2012) Format: Bog, hæftet
"Endelig kom så denne længe ventede 5. bog af serien på 10 bind om Carl Mørch, Assad, Rose og de andre herlige personer i Carls omtumlede liv. Jeg synes der gik ALT for længe før den kom, men må da indrømme at det års forsinkelse den bragte, var værd at vente på Jeg synes klart at det er den bog, der har det mest hæsblæsende tempo, flere gange måtte jeg stoppe øjnene i at glide længere i teksten end jeg reelt var. Persongalleriet er som altid livligt, yderst velskrevet og afspejler de mange sider af mennesket på godt og ondt. Siderne vender igen sig selv og jeg var i miljøet Selve handlingen er rå: magt, korruption, vold og en art menneskehandel er hård kost, og desværre jo et aktuelt tema fra primært strøget i Kbh. Efter en kort afstikker i starten, rammer vi handlingens åre, trevl for trevl hvirvles den op, og læseren sidder helt til slut uden at kende udfaldet. Der er et par steder, hvor jeg synes Jussi stikker af i forhold til Carls person, det kan jeg ikke helt komme fra at være lidt skuffet over, men i det store hele var det, igen, en gedigen læseoplevelse. Jeg håber sandelig ikke der går flere år før vi får den næste, og efter hvad Jussi selv forklarede så har han jo de 10 bøgers drejebog klar, det bliver fantastisk at få mysteriet om Rose, Assad og Carl opklaret i bog 7-8-9. Men jeg napper gladeligt en sag mere fra Afd. Q mens vi venter på at personernes historie bliver afdækket."
 
af Maja (1. januar 2013) Format: Bog, hæftet
" Jeg havde glædet mig som et lille barn til Marco effekten udkom, og heldigvis fik jeg den i julegave, så jeg kunne nyde den i juledagene. Endnu en herlig historie om Carl, Assad og Rose. Jeg kom lynhurtigt til at kende og føle megen sympati med Marco, så jeg håber faktisk på at høre lidt mere om ham i et eller flere bind om de tre herlige mennesker Carl, Assad og Rose. Slutningen og plottet overraskede mig meget, det var ikke noget jeg lige havde set komme. Nu glæder jeg mig meget til filmatiseringen af "Kvinden i buret" kommer i biografen i efteråret 2013, forhåbentlig kommer der endnu en bog i 2013!!"
 
af lotte 40 (2. januar 2013) Format: Bog, hæftet
"Desværrer får du kun 2 stjerner - gavde ventet mig meget mere af dig jussi. Måske var det en dårlig ide at ride på 2 heste samtidigt burde bruge din tid 100% på dit forfatterskab istedet for at rejse jorden rundt. Håber på et comeback hvis du agter at komme med endnu 5 bøger. Øv øv skuffende bog."
 
af hein (5. januar 2013) Format: Bog, hæftet
"En super spændende fortælling, men at kalde den for "Afdeling Q", er vist for meget sagt. Det virker lidt som om, at "Afdeling Q" skulle bruges til enten at sælge bogen eller til at kunne sige at nu var der en efterfølger. Vi skal næsten 25% ind i bogen, før de kommer på banen og her er de nærmest statister i deres egen fortælling, så fra mig kommer der kun 2 stjerner. "
 
af Aase p (6. januar 2013) Format: Bog, hæftet
"Marco effekten er en super spændende krimi som jeg har læst med den største fornøjelse. Samtidigt syntes jeg den har været oplysende omkring mange af de illegale indvandrere der bor i vores land og som vi ofte bliver advaret imod. Skønt at Jussi kommer med en solstråle historie om én som formår at bryde med de sociale kår han kommer fra. Barsk historie, som giver stof til eftertanke syntes jeg. ;-) "
 
af sanne27 (7. januar 2013) Format: Bog, hæftet
"hej jeg er som mange utrolig skuffet over den nye bog, den kan slet ikke måle sig med de andre som man næsten ikke kunne lægge fra sig. stor skuffelse det som om det er en anden der har skrevet den.venligst sanne27"
 
af steen46 (9. januar 2013) Format: Bog, hæftet
"Bøger er smag og behag. Jeg har læst alle bøgerne i serien, og syntes oz at den her er rigtig god som de andre. Meget spændene og fart over feltet til slut... Den har humor som de andre og personerne har udviklet sig.. Kan kun anbefale....."
 
af Peter J (15. januar 2013) Format: Bog, hæftet
"En langsom starter. Jeg er ikke vild med forfatterens brug af anstrengt morsomme vendinger som jeg synes taler ned til læseren."
 
af Thomas N (21. januar 2013) Format: Bog, hæftet
"Den har sin momenter, men historien fangede mig ikke rigtigt.... "
 
af Susanne M (29. januar 2013) Format: Bog, hæftet
"denne gang er det gået lidt for stærk, dybten i bogen mangler. og der er for lidt Carl Mørk og for meget Marco 3 stjerner "
 
af AAMA (1. februar 2013) Format: Bog, hæftet
"Har netop læst Marco effekten og må reagere. Dette er simpelthen et forsøg på at ride på en succesbølge der er mislykket totalt. Bogen er uvirkelig, og med en handling der udmærker sig med platte, dårlige formuleringer og en slutning der blot skulle overståes. Det er vist gået for stærkt. Desværre er det en udvikling der er blevet forstærket fra bog til bog, og kulminerer nu med denne."
 
af annalise (4. februar 2013) Format: Bog, hæftet
"meget alvorlige og "brandfarlige" emner, som desværre drukner lidt i for meget supermand -"
 
af Kamilla U 2 (10. februar 2013) Format: Bog, hæftet
"I starten var jeg ved at ligge den fra mig flere gange, og tænke at det ikke var noget for mmig. Men jeg gav den en chance og det er jeg glad for. Jussi gør det godt i sin nye bog."
 
af CHARLOTTE M (11. februar 2013) Format: Bog, hæftet
"Jeg er endnu ikke helt færdig, men den er svær at lægge fra sig. Der skal jo også arbejdes lidt ind imellem."
 
af Jesper Fredslund A (12. februar 2013) Format: Bog, hæftet
"Dette er desværre Jussis dårligste bog til dato. Det virker som om den er skrevet mere af pligt end af lyst, og historien virker for tynd. Personerne i afd. Q gruppen skal altså snart til at udvikle sig. De står helt stille i denne bog og generelt virker bogen som en parantes i den lovede række af 10 bøger om afd. Q. Håber virkelig den og de næste bliver bedre for ellers mister serien min interesse. Jussi skal huske at man ikke kan gå på vandet og historierne ikke skiver sig selv (selv om det virker derhenad med denne bog). Så lad alverdens bogmesser og tv-shows passe sig selv. Du skal nok sælge dine bøger alligevel. Så tilbage til skrivebordet og giv os nu en bog næste gang som mindst er på niveau med det vi ved du kan !"
 
af helle32 (19. februar 2013) Format: Bog, hæftet
"Synes bogen er god og spændende, men jeg savnede ret meget at vi ville komme tættere på Assads historie, hvad han er for en fyr Og hvilke hemmeligheder han gemmer på. Den allerbedste af bøgerne er stadig for mig kvinden i buret, da manvirkelig kunne mærke den helt ind under huden, tilbage til det tak Jussi...."
 
af Lisbeth R (13. marts 2013) Format: Bog, hæftet
"Lidt lang tid om at blive spændendende, men som vanligt med jussi, så er det utroligt vanskeligt at holde op med at læse til sidst - så går det stækt!"
 
af flottelotte (13. marts 2013) Format: Bog, hæftet
"Hm! Alt for lidt af Afdeling Q's sædvanlige dysfunktionelle charme og alt for lange beskrivelser af Marcos alt for mange flugter. "
 
af Heidi K (12. januar 2013) Format: E-bog, ePub
"Efter min mening, lever Marco Effekten på ingen måder op til sine forgængere, og man får flere gange på fornemmelsen, at det umuligt kan være Jussi Adler-Olsen, der har skrevet hele bogen. Bl.a. var de mange, lange flugtscener flere gange ved at få mig til at lægge bogen væk - det er aldrig sket med en Afdeling Q bog før! Er dog stadig en stor fan af Jussi Adler-Olsen og håber virkelig, at han tager sig bedre tid til selv at skrive sin næste bog."
 
af Bodil L 13 (2. februar 2013) Format: E-bog, ePub
"Synes stadigvæk han ligger¨på toppen af dansk krimi.....keep on going,Jussi"
 
af gritt s (3. marts 2013) Format: E-bog, ePub
"Jeg syntes ikke den lever op til sine forgængere,De 4 første var svære at lægge væk. Her kunne man godt vente lidt for overdrevent med hvad Marco kunne klare."
 
af Benedikte T 2 (8. marts 2013) Format: E-bog, ePub
"De mange flugtscener ligner hinanden og er ikke spændende. I det hele taget er stilen anstrengt med mislykkede forsøg på at være morsom"
 
af Svend S (12. april 2013) Format: E-bog, ePub
"Genial historie, meget meget svær at lægge fra sig !"
 
af Gerd H (21. maj 2013) Format: E-bog, ePub
"Jeg har købt og læst alle de fem om afd. Q. For alles vedkommende gælder det, at selve fortællingen om afdelingen og dens arbejde hænger bedst sammen. Skønt de første tre slet ikke var ordentligt korrekturlæst (ét eksempel - Assad lå såret på en OPSATS på trappen! God Almighty!) Og jeg fatter stadig ikke, hvorfor de perverst-sindssyge overtoner skulle give international berømmelse. Nå, jo, så måske alligevel ... Nå - det kan man jo tilgive. 4'eren var den, jeg fandt mest gennemarbejdet. Men den her seneste, hvor forfatteren er blevet så glad for sit forfatterskab, at han tror, han kan flette tre overordnede tråde sammen og få dem til at spille. ANDRE kan det, HAN kan ikke! Så - det var nogle skønne, spildte kroner og en bog, der aldrig bliver læst færdig. ØV!"
Skriv din egen anmeldelse

Andre bøger af Jussi Adler-Olsen

Se alle bøger af:

Debat om Marco effekten

Her kan du deltage i debatten om bogen:

Deltag i debatten om denne bog

Se andre bøger, der handler om:

2010-2019     Afdeling Q     Carl Mørck     Danmark     København     Korruption     Krimi     Politi     Politiromaner     Romaer     Spændende bøger    

Luk
Marco effekten af Jussi Adler-Olsen, ISBN 9788756799065
Marco effekten
Læg i kurv
Leveringsgaranti - bøger til tiden
Fri fragt, ved køb over kr. 500,-