Jeg hedder Zero

Zero er snart fjorten år. Han har aldrig rørt et andet levende væsen. Han har aldrig oplevet kulde eller varme, og han ved ikke, hvad blæst eller sne er. Zero er vokset op i Verden, et beskyttet miljø, hvor han er opdraget, trænet og uddannet til at kæmpe ved hjælp af droner, ramme og udslette målene. På sin egen specielle måde er Zero lykkelig. Da Verden en dag slukkes, og alt bliver mørkt, tror Zero, at det drejer sig om en ny, stor eksamen. Han søger efter døre, og uden at ville det kommer han ud.   Fra den virtuelle Verden, han er vokset op i, kommer han ud i den virkelige Verden, hvor det sner, og det er koldt, og hvor man ikke kommunikerer gennem en skærm. Der er intet, han kan genkende. Her begynder en anden historie om Zero. Han sendes på en flugt, der stadig bliver farligere, væk fra dem, der har opdraget ham. Her må han begynde at forstå grunden til sin eksistens og finde en måde, hvorpå han kan leve i den virkelige verden. Denne komplicerede verden, hvor ude og inde, smag og lugte, kærlighed og oprør eksploderer omkring ham. Og så valget. Vende tilbage? Eller konfrontere et nyt liv? I hvilken verden hører Zero til?        

Uddrag af bogen Jeg kan ikke lide det. På den måde er det virkelig alt for mørkt, og det er aldrig sket før. Nogle gange er det sket, at lyset forsvandt i nogle minutter, men i hjørnet af loftet, blev der så øjeblikkelig tændt nogle små, blå lamper, der kunne vise omridsene af tingene. Det er de samme, der forbliver tændte, når jeg sover. Og i de tilfælde taler Madar med mig for at berolige mig. Nu er det derimod mørkt. Der er helt stille. På en måde er det ikke så mærkeligt: Også om natten er der stilhed i Verden. Men sådan helt uden lys, er også den stilhed alt for stille. Først og fremmest har mørke og stilhed aldrig passet sammen. Ikke før nu. Jeg har besluttet mig: Der er ikke længere nogen ide i at stå stille. Jeg har ventet alt for længe. Jeg må gøre noget. Ja, nu bevæger jeg mig. Jeg bevæger mig. Jeg bevæger mig med sikkerhed. Hvis jeg bare vidste, hvad jeg skulle gøre.            

Om forfatteren Luigi Ballerini er født i Sarzano, Italien, i 1963. Han har studeret og bor i Milano, hvor han arbejder som psykoanalytiker. I 2014 vandt han Premio Andersen for bedste børnebog i kategorien 9-12 år. I 2016 modtog han Premio Bancarellino for Jeg hedder Zero.