Femogtyve digte og en drøm

I denne digtsamling bryder Nicolaj Stochholm med den strenge systemiske digtning, der prægede hans første samlinger. Udtrykket er blevet mere åbent, og fokuseringen på ét overordnet koncept er trådt i baggrunden til fordel for det enkelte digt. Samlingen spænder således vidt, både formmæssigt og tematisk.MelankolskJeg bor i et hus med en indgangder er væk, står på trappen der ersunket i grus, naboer som hosterog ikke vil se min nøgne kropmed en tegning efter en andender opløser kønnet med varmeting vendt om inden i sig selvsom den der bliver en udgangdine læber der skilles om minskål, jernstangen i hænderneminder mig om havet der kanglemme alt og blive ved somalt det er og alt det ikke er