Dronningens nytårstaler 1972-2008

Dronningens nytårstaler 1972-2008

  • Format
  • Bog, indbundet, brugt
  • Dansk
  • Stand
  • Ny og næsten fejlfri
  • Leveringstid: 3-4 hverdage
    Forventet levering: 04-06-2024

Beskrivelse

Fra en hilsen til søens folk, over dumsmart, til Gud bevare Danmark!

En ny bog med alle Dronning Margrethe II´s nytårstaler 1972 – 2008, ledsaget af årenes største begivenheder i ord og billeder, er i handlen.

Ingen nytårsaften uden Dronningens nytårstale. Talen, som markerer startskuddet til nytårsfesten og giver den første anledning til at skåle årets sidste aften ind. Talen, som typisk er samtaleemne under forretten og talen, som aviserne forlyster sig med dagen derpå.

Siden Dronning Margrethe II i 1972 blev monarkiets overhoved, har hun hvert år besøgt os i stuerne den 31. december klokken 18. Alle majestætens taler frem til og med 2008 er nu samlet i en bog, der ligger klar i boghandlerne i god tid inden julehandlen. En værtindegave, en julegaveidé til de royalt og historisk interesserede. En oplagt mandelgave, eller en ´provo/hadegave´ til republikanerne. Bogen vækker minderne hos os alle.

Titel på bogen er: Dronningens nytårstaler 1972-2008, og er kommenteret i tekst og billeder. Den udgives af forlaget Wacker Marketing.

De første – af de i alt 37 taler – tager læseren en tur med i tidsmaskinen. Tilbage til den unge monarks første år med opgaven, hvor statsministeren havde stor indflydelse på talens indhold.

De senere taler viser en mere moden dronning, der begynder at vise holdninger og appellere til borgernes opførsel i samfundets fællesrum. Dronningens løftede pegefinger mod danskerne og deres ”dumsmarte” attitude overfor indvandrere er legendarisk. Det var i øvrigt i 1984.

Talerne står ikke alene som monumenter over årgangene. Dronningens ord til nationen er ledsaget af en gennemgang af de største begivenheder i ind- og udland det pågældende år, fortalt af forfatterne Erik Ettrup og Jes Fabricius Møller.

Eksempelvis var året 1972 ikke alene året hvor Kong Frederik IX afgik ved døden og Dronning Margrethe II blev indsat på tronen. Det var også året hvor danskerne havde stemt kongeriget ind i EF, året hvor Jens Otto Krag trak sig tilbage og året hvor sport, politik og terrorisme på ulykkelig vis blev blandet sammen ved OL i München.

Dronningens nytårstaler 1972-2008 giver et fascinerende tilbageblik ved velvalgte ord og billeder. Læs mere på hjemmesiden.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal87
  • Udgivelsesdato01-10-2009
  • Forlag Wacker Marketing
  • FormatIndbundet
  • Udgave1
  • OriginalsprogDansk
Sælgerinfo
  • Sælger ID100308

Se andre, der handler om...

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO080