Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En diskussion af den stadigt accelererende udvikling, som nærmer sig et kritisk punkt, hvor den enten vil tage et kvantespring eller løbe af sporet. Afsporingen vil ske, hvis ikke vi sætter ind med den nødvendige krisestyring af de globale miljøproblemer, mens kvantespringet fører ind i den spirituelle bevidsthedsudvikling.
I bogens fire dele udvikles og belyses denne argumentation. Hver del rummer en række korte, tematiske indlæg, der tilsammen giver et både afvekslende og sammenhængende perspektiv på den uundgåelige fremtid.
Første del Tempoforøgelsen behandler det stigende tempo, vi alle lever med i dag. Vi oplever kulminationen af millioner af års accelererende udvikling.
Anden del Krisen fokuserer på de mindre velkomne konsekvenser af menneskehedens hastige udvikling og den ødelæggelse, vi påfører planeten.
Tredje del Opvågnen rejser det spirituelle spørgsmål: Hvornår vågner vi op? Hvornår er vi rede til at frigøre vores tankegang fra forældede vaner og foretage de nødvendige ændringer?
Fjerde del Fremtiden ser på profetierne for vores turbulente tid og går bag om tolkningerne og ser dem som metaforer for indre transformation og opvågnen.
Med sit afsæt i forskellige naturvidenskabelige modeller og den nyere bevidsthedsforskning henvender bogen sig til alle, der kerer sig om Jordens og menneskehedens fremtid.
"En hyldest til den vågnende menneskekærlighed, skrevet fra hjertet af en fortaler for den vågnende videnskab."
- Gary Zukav, forfatter til
HVOR SJÆLEN HAR SÆDE.
"En vidunderlig bog, som balancerer mesterligt mellem miljøets undergang og den spirituelle renæssance."
- Ken Wilber, forfatter til
GUD, LIVET, UNIVERSET OG ALT MULIGT ANDET.