De fedes historie

De fedes historie

  • Format
  • Bog, hardback, brugt
  • Dansk
  • Stand
  • Ny og næsten fejlfri
  • Leveringstid: 4-6 hverdage
    Forventet levering: 23-05-2024

Beskrivelse

6 autentiske kvindestemmer fortæller om smerten ved at være fed. Om altid at blive iagttaget fordømmende og fordummende. Om altid at hade sig selv. Om hvordan det er altid at være den ´største´ i et selskab, hvordan det er aldrig at kunne sætte sig på en plastikstol eller en stol med armlæn. Om aldrig at kunne spille bold med ungerne, aldrig turde gå i en svømmehal eller i et badeland og aldrig turde spise en is på gaden – ja, og så de evige udfordringer med tøj.

Kvinderne fortæller med deres egne ord, hvordan deres liv har været. Hvad der udløste spiseforstyrrelsen. Hvad de har måtte stå igennem af smerte og fortrængninger. Og ikke mindst fortælles der om de evige og utallige slankekure og behandlinger, de evige fiaskoer.

Kvinderne fortæller om overvejelserne inden fedmeoperationen. For og imod. Om spørgsmålets kamp inde i sig selv. Er dette virkelig nødvendigt? Kan jeg ikke bare tage mig sammen? Hvorfor mig? Dødsangsten.

Kvinderne fortæller i deres forløb, hvilken fysisk og mental proces en fedmeoperation sætter igang. Hvordan ´lagene´ bliver skrællet af ´løget´ i takt med vægttabet. Hvordan de psykiske fortrængninger dukker op i samme takt, som de før blev ´pakket´ ind i kroppen.

Bogen kan læses af alle, som har en interesse i emnet. Læseren vil kunne drage paralleller til sig selv eller andre og vil gennem det sagte og usagte kunne drage sine egne konklusioner om udvikling af kronisk overvægt.

For alle 6 kvinder gælder, at en fedmeoperation ikke var en nem løsning, men den rigtige.

***

Om forfatteren:

Mette Zachariassen er født i 1963, og har siden hun var 12 år sloges med vægtproblemer. Efter en succesfuld erhvervskarriere i 18 år, kollapsede hendes psyke, og hun har i flere år været invalideret med udbrændthed. Hun har imidlertid fundet sig selv, og er i en helbredelsesproces, hvori bl.a. en fedmeoperation indgik. Mette Zachariassen har i en tidsperiode på ét år fulgt og interviewet fem andre kvinder, som også har været igennem et operationsforløb. Kvindernes stemme inklusiv Mettes egen er et bidrag til andre fede, men også et forsøg på at øge forståelsen for de fedes historie.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal200
  • Udgivelsesdato29-06-2009
  • Forlag mellemgaard
  • FormatHardback
  • Udgave1. udgave
  • OriginalsprogDansk
Sælgerinfo
  • Sælger ID142660
Størrelse og vægt
coffee cup img
10 cm
book img
23 cm
15 cm

Se andre, der handler om...

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO080