saxo.com - boghandel med bøger, studiebøger, engelske bøger, kogebøger, vinbøger, rejsebøger
Ingen varer
i din indkøbskurv

Byen og øen (Indbundet)
- roman

 

Forfatter:

Vælg antal: Læg i kurv

Leveringsgaranti - bøger til tiden
Fri fragt, ved køb over kr. 500,-
Normalpris: DKK 349,95
Din pris: kr. 299,96
Du sparer: DKK 49,99 (14,29%)
Leveringstid: 1-2 hverdage
Leveringspris: kr 19,00 Gratis levering ved køb over kr 500 - Læs mere
Sprog:   Dansk
  Se produktdetaljer (sideantal, udgivelsesdato, udgave, ISBN m.v.)

Alt om bogen:
Andre udgaver Pris
Dansk udgave Byen og øen   (Hardback, 2. udgave. udgave, 1. oplag) DKK 149,95
Dansk udgave Byen og øen   (E-bog, EPUB) DKK 109,95

Beskrivelser af Byen og øen

Forlagets beskrivelse

?Jeg har købt en ø?

Byen og øen er en stor fortælling om fem venner, der hvirvles gennem verden. Espen driver rundt i København og drømmer om at lave film. Molly svømmer nøgen rundt i en pool på Den Franske Riviera. Anders sælger futures og optioner i Londons finansdistrikt. Camilla er draget til Bangladesh for at hjælpe de fattige. Islandske Pétur drikker og skriver sig gennem sit københavnske eksil.

Byen og øen følger dem ind og ud ad soveværelser, barer og afvænningsklinikker. Hotelsuiter og flygtningelejre. I en strøm af dage og nætter. Tredive år senere samles de igen, for en kort bemærkning. På øen.  

Bibliotekernes beskrivelse
Gennem fem hovedpersoner gives et kollektivt tidsbillede på de seneste tre årtier fra 80'erne og ind i 00'erne. Hovedpersonerne, som er gamle gymnasie- og studiekammerater, er typiske arketyper fra de tre årtier. Man møder bl.a. punkeren, yuppien og den frigjorte teenager.
SAXO's beskrivelse

Byen og øen af Benn Q. Holm læseren på en rejse gennem tid og sted gennem fortællingen om fem venner.

Handlingen strækker sig over tre årtier, fra 1980 og frem til idag og gennem hovedpersonerne genopleves alt lige fra murens fald til forelskelser og bristede illusioner.

Kig i bogen
Kig i Byen og øen af Benn Q. Holm
Bogtrailer
Presseklip

"Benn Q. Holm kan sin runde klode, stederne, duftene, epokerne: murens fald, borgerkrigen på Balkan, it-boblen. Han vil have det hele med, hvilket faktisk gør 500 sider til en kort og knap plads.Men stilen passer til knapheden, og melankolien, poesien, armsveden og de bristede forhåbninger hindrer ikke nogen i at tage en tur til"
- Fire hjerter i Politiken

"Det er et ambitiøst projekt, Benn Q. Holm har kastet sig over med sin seneste roman, Byen og øen. Med udgangspunkt i en gruppe gymnasievenner fra 1980erne har målet tilsyneladende været at skrive ikke blot Danmarks - men verdens historie om tiden siden da."
- Fire stjerner i Berlingske

"Med sine tidsbilleder fra de seneste 30 år er Holm i sit es og giver et glimrende gruppebillede af generationen, der blev studenter omkring 1980."
- Kristeligt Dagblad


Kundernes boganmeldelser af Byen og øen

Gennemsnitlig anmeldelse:
af Laura M 8 (17. november 2011)
"Jeg har haft virkelig svært ved at komme igennem "Byen og øen", egentlig synes jeg, at historien virker spændende, og man vil gerne vide, hvad der sker med personerne. Desværre er der noget i skrivestilen som er kedelig(for mit vedkommende), og derfor har det også taget mig flere måneder at læse den, og desuden har jeg læst bøger ind imellem, fordi jeg ikke kunne læse denne bog i et træk. MEN selvom bogen ikke lige fangede mig, kan det jo sagtens være, at den fanger andre. Jeg tror, at bogen ville være god for nogle ældre end mig(jeg er 18) - måske nogle omkring de 40-50 år."
 
af Tina G 5 (3. november 2011)
"Lækkert kontrolleret sprog- det flyder rytmisk afsted. Personbeskrivelserne præcise og empatiske, peronerne udvikler sig, modnes og får forskellig ny selvindsigt. Tidsbekrivelserne rammende. Man får indtryk af en tid, hvor der er mangel på tæt følelsesmæssig kontakt, og vor klicheerne, misbruget og ansvarsforflygtigelse florerer. Men historien viser også hvordan vores valg og mangel på valg får konsekvenser for os selv. De venskaber eller bekendtskaber vi får i ungdommen er særdeles betydningsfulde og kan følge os gennem livet- som vidner til vores liv."
 
af Ole P (1. november 2011)
 
af Eva F (30. september 2011)
"Benn Q Holm har igen skrevet en fantastisk roman. Byen og Øen ligger godt i forlængelse af "Album" som han udgav i 2002. I "Byen og øen" følger vi fem mennesker fra 80'erne og op til idag. En periode hvor udviklingen virkelig går stærkt, der bliver mange flere personlige valg at tage i forhold til tidligere generationer og globaliseringen tager for alvor fart. Benn Q Holm har en fantastisk evne til at beskrive tidsbilleder og igennem denne roman kommer vi omkring de store historiske begivenheder i perioden. De fem hovedpersoner er ungdomsvenner og vi følger dem i deres personlige udvikling og deres færden rundt i verden. Det er stærke menneskelige historier og vi kommer vidt omkring på alle måder qua hovedpersonernes store forskelligheder. Det er historier om venskaber, kærlighed og bristede illusioner."
 
af oleskov (28. september 2011)
"Byen og øen En rigtig god bog som følger 5 venner gennem 30 år. I starten er det vanskeligt at holde personerne adskildte. Den viser hvordan 5 personer kan udvikle sig på 5 forskellige måder og heri har Benn Q. Holm føjet nogle af de ting ind som er sket i løbet af perioden f.eks. tvillingetårnene og tsunamien i Det Indiske Ocean, og man tænker ?Nåe ja, det var jo sådan det var dengang. Og kapitel efter kapitel bliver man ført op til i dag af personerne på skift, men alligevel flettet sammen gennem kapitlerne, rigtig godt skrevet. Han skriver som han er sammen med ham som bliver milliadær, ham som bliver en flaterende filmmand som karter rundt og ikke kan finde ud af det, Mille som ville være skuespiller og holder igen og gemmer sig, og hvorfor hun gemmer sig kommer også frem, og de andre personer, vi kommer ind under huden på dem. Ind imellem er der også sjove episoder der trækker på smilebåndet i det hele taget en meget underholdende bog som er letlæselig, og jeg havde meget fornøjelse af at læse om den tidperiode som bogen dækker. Lad os få nogle flere af dem."
 
af Michael K (20. september 2011)
"Først det positive: Benn Q. Holm kan skrive, så de enkelte personers monologer virker realistiske og personlige, selvom de ikke er så forskellige i deres måde at udtrykke sig på. Replikkerne sidder godt, og personerne fremstår som rigtige mennesker og ikke papkasser. Og Byen og øen er spændende og vedkommende. Den overordnede idé står klar nok, og den den sætter tanker i gang, især når man selv er del af den generation. Og bogen er stort og flot tænkt. Hr. Holm er ikke halvandethundredesidersminimalist! Men bogen kunne i den grad alligevel kunne have fortjent en voldsom opstramning. Min hovedanke er, at det bliver for meget med hele fem fortællerstemmer i bogen. Havde Der er simpelthen ikke plads nok til de enkeltes historier på den tildelte plads. Selvom personerne fremstår ægte, kom jeg i hvert fald ikke til bunds i nogen af dem, måske undtagen filminstruktøren Espen, der også er fortæller i de sidste tres sider fra øen. Men ellers står selve gruppebilledet en del skarpere for mig end de enkelte personer. Bogens tidsbilleder er et andet problem. Det er mest musikken, især fra firserne, der virker godt, både som tidsbillede og til at karakterisere de enkelte. Derudover bliver begivenheder i verden oftest kun lige nævnt i forbifarten og virker mest lidt påklistrede. Projektet er i mine øjne vokset Benn Q. Holm noget over hovedet - og det er der kommet en mere ambitiøs end en rigtig god roman ud af. Den skulle enten have været strammet og barberet, eller også skulle den have været udvidet i sidetal for at følge de gode ideer helt til dørs. Den er endt mellem to stole. Det overordnede budskab går dog alligevel igennem: En generation af mennesker der i store træk tabte sine idealer og drømme undervejs, og som kom til at stå tilbage med sig selv og deres dæmoner og ensomhed. Nogle mere end andre. Fra bogbrokken.blogspot.com"
 
af Jan K 2 (20. september 2011)
"En episk rejse frem og tilbage i fortiden, hvor Molly, Espen, Camilla og Anders samt Pétur optræder på skift i fortid og en slags nutid - og deres liv beskrevet i tidsbilleder, noget usentimentalt og uden alt for mange følelser.En undelig tidsrejse med en generation af unge, som ikke havde et ungdomsoprør at give sig til - mere et let til tider overfladisk liv med studier, som for nogles vedkommende aldrig blev det store, medens det for andre blev til mere rigdom, end de fleste forestiller sig. En sjov spændende bog uden de store følelese - let læseligt - man skal ikke lade sig afskrække af de små 500 sider. "
Skriv din egen anmeldelse

Andre bøger af Benn Q Holm

Se alle bøger af:

Debat om Byen og øen

Her kan du starte en debat om bogen.

Start en debat om denne bog

Se andre bøger, der handler om:

1980-1989     1980-2010     1990-1999     2000-2009     Danmark     Ensomhed     Rejser     Samfundsskildringer     Unge     Venner     Venskab    
Luk
Byen og øen af Benn Q Holm, ISBN 9788711403532
Byen og øen
Læg i kurv
Leveringsgaranti - bøger til tiden
Fri fragt, ved køb over kr. 500,-