Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Frederik IV er flygtet fra pesten i København og har med sit hof slået sig ned på Koldinghus. Under en maskerade i 1711 ser han for første gang den purunge Anna Sofie, der gør et voldsomt indtryk på kongen. Hendes moder er meget mod forbindelsen og holder datteren indespærret på familiens gods Clausholm. Året efter bortfører Frederik IV imidlertid Anna Sofie og lader sig vie til hende til venstre hånd. Ved dronning Louises død i 1721 gifter Frederik IV sig med Anna Sofie til højre hånd og lader hende krone til dronning. Anne Sofie bliver dermed eneste danske dronning af ikke-fyrstelig herkomst.