Du er ikke logget ind
Beskrivelse
- Hvilke krav stiller den ny årsregnskabslov til dans regnskabspraksis?
- Hvordan rapporteres om vidensressourcer i årsregnskab og ledelsesberetning?
- Hvilke konsekvenser for den supplerende beretning får rapportering om socialt ansvar og bæredygtig udvikling?
Bogen beskæftiger sig indgående med den ny årsregnskabslovs værdibaserede begrebsramme og tekniske regelsæt. Dels i relation til lovens interessent- (stakeholder-) perspektiv. Dels til lovens regler om rapportering om økonomi, viden, miljø, socialt ansvar mv. i årsrapportens forskellige bestanddele: årsregnskab, ledelsesberetning og supplerende beretning.
Loven bygger på IASBs framework og standarder. Bogen giver dermed også en indføring i væsentlige internationale regnskabsregler.
Ud over at være lærebog for økonomistuderende på de højere læreranstalter henvender bogen sig til alle, der ønsker en faglig àjourføring i dansk og international regnskabsregulering.
Forfatteren, professor ved Handelshøjskolen i København og professor II ved Norges Handelshøyskole, Jens O. Elling, er en af arkitekterne bag Årsregnskabsloven af 7. juni 2001, medlem af Regnskabsrådet og er desuden tilknyttet Regnskabspanelet som fagkonsulent.