Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Den 11. september 2001 bristede illusionen om det trygge Vesten. Terrorister dræbte over 5.000 mennesker med angrebene på World Trade Center og Pentagon. Manhattan lå i ruiner - og det gjorde vores illusioner også.
Terrorisme - de utilfredse og den nye verdensorden tager udgangspunkt i tragedien. Forfatteren beskriver det nye ved terroren den 11. september. Hun giver også en række bud på, hvordan terrorister tænker, hvad deres logik er, og hvorfor terrorisme opstår.
I de senere år har vi set en øget islamisk-fundamentalistisk terror, men også amerikanske fanatikere har udført aktioner. Bogen argumenterer for, at begge dele hænger sammen med den verdensorden, der er blevet udbredt efter koldkrigsafslutningen, og at terroren er tabernes kamp.
Derfor skal vi mindske utilfredsheden - men vi skal også slå hårdt ned på terrorisme. Og vi må hver især kæmpe vores egen kamp for ikke at lade frygten tage over.