Magt & Vilje

  • Format
  • E-bog, ePub
  • Dansk
  • 248 sider

Beskrivelse

Vi befinder os i 1200-tallets Europa. Det syder af magtbegær og storpolitiske konflikter. I Frankrig hersker Filip II August, hvis ambition er at indlemme England under fransk herredømme. Da dette nødvendigvis må ske ad søvejen, retter han sit blik mod den danske flåde. Da slår det ham: er der en mere behændig måde at få fingre i flåden på end gennem et ægteskab med en dansk kongedatter?

På slottet i Vordingborg lever prinsesse Ingeborg sit stille liv. Besøg af abbed Vilhelm fra Æbelholt kloster er en kærkommen adspredelse. Det samme gælder, når den indflydelsesrige biskop Absalon lægger vejen forbi, for i hans følge er der en skriver ved navn Saxo. For Ingeborg bliver mødet med Saxo et møde med kærligheden – håb, drømme og følelser vækkes til live - men da kommer der bud fra Frankrig: Filip August anmoder om hendes hånd.

Opfyldt af pligtfølelse over for sin slægt og sit land drager Ingeborg til Frankrig og lader sig vie til Filip II August, der synes betaget af hendes skønhed. Men på bryllupsnatten er kongen ikke i stand til at fuldbyrde ægteskabet. Han hævder, at Ingeborg er forhekset, forstøder hende og sender hende til abbediet Saint-Maur-des-Fossés.

For Ingeborg bliver dette begyndelsen på tyve års indespærring. Filip ønsker skilsmisse, men Ingeborg – tillige med paven – modsætter sig. Hun trækkes igennem den ene retssag efter den anden vedrørende ægteskabets gyldighed, men kongen vedbliver med at handle uden om lov og ret og forfølger sine egne interesser. Først da Ingeborg igen kan bruges som en brik i hans storpolitiske spil, får hun sin frihed tilbage.

Magt & Vilje er en gribende roman om en kvinde, som af pligt over for sin slægt og sit land forsager kærligheden og ender med at blive gidsel i et europæisk magtspil.

På trods heraf lykkes det Ingeborg ikke at forfalde til offerrollen. Over for magten duer kun viljen, viljen til det gode. Og den havde hun til fulde.

Fil størrelse: 813 KB

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal248
  • Udgivelsesdato27-11-2015
  • ISBN139788793185395
  • Forlag Arvids
  • FormatePub

Findes i disse kategorier...

Se andre, der handler om...

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO082