Lykkens kælebarn

Peter Nansen (1861-1918) var en af sin tids vigtigste kulturformidlere. Som førende journalist ved Politiken, frisindet forfatter og magtfuld forlægger var han centralt placeret i den politiske og kulturelle offentlighed og prægede på afgørende måde meningsdannelsen.   Legenden om ham er indgroet og sejlivet. Han var ikke selv uden skyld i, at han som ung fik ry af elegant, evigt cigaretrygende levemand med en til sløvhed grænsende ugidelighed. Legenden er gået over i litteraturhistorien. Nansen optræder i alle biografier om sine samtidige, i erindringer, i litteratur- og teaterhistoriske værker, men er ofte blevet reduceret til dandy og petitjournalist.   Sandheden om ham er en ganske anden: Lige fra sin ungdom var han en utrættelig slider. Han var med til at gøre Politiken til en kulturel magtfaktor, han blev ungdommens fejrede forfatter, oversat til mange europæiske sprog. På få år genrejste og konsoliderede han Gyldendal, opkøbte forlag, samlede de betydeligste danske og norske digtere i Gyldendal og plejede dem med stor omhu.   Denne energiske, men forbisete kulturpersonlighed har nu fået sin biografi, som giver ham hans retmæssige plads i dansk forlags-, presse- og teaterhistorie.