Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I sin bog "I smittens tid" fortæller bestsellerforfatteren Paolo Giordano i et klart, smukt og letforståeligt sprog om pandemier og om smitte under den verdensomspændende COVID 19-epidemi. I bogen bruger Giordano, der er uddannet i teoretisk fysik, blandt andet sin store matematiske kundskab til at ordne og afmystificere de mange kryptiske begreber og tal, som verdens medier har slynget om sig med under krisen.
Giordano dykker ned i coronaepidemiens mange aspekter for at vise os alle, hvad vi kan gøre både nu og fremover for at forhindre endnu en smittekrise.
"I smittens tid", der er coronatidens nok mest indflydelsesrige værk, blev skrevet af Paolo Giordano i løbet af hans hjemmekarantæne i Rom.