Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Sansemættet sydamerikansk prosa... Et gribende drama om almindelige mennesker fanget i et politisk vanvid." ***** Jyllands-Posten
"Stærk litteratur om de rå instinkters magt." **** Ekstra Bladet
Langt oppe i bjergene i det frodige Columbia bor den pensionerede lærer Ismael med sin kone. Mens han plukker sine søde, saftige, modne appelsiner i formiddagssolen,krydres hans rolige dagligdag af naboens kone, som solbader nøgen i sin have, af naboens unge pige, som bliver yppigere og yppigere, og af hans egen kone, Otilia, somskælder ham ud for at stå og lure. Det har han gjort i mange år, men mere diskret end nu. Men en morgen kommer borgerkrigen til byen, og naboen og hans kone bliver dens ofre. I forvirringen kommer Otilia og Ismael væk fra hinanden, og hans bekymring over det vokser, da flere af landsbyens beboere forsvinder, mens virkelighedens jernhånd griber om den gamle mands sanselige, sensuelle verden. Ismael vil ikke flygte som de andre landsbyboere, ikke uden sin kone, og han bliver nu et ufrivilligt vidne til den meningsløse vold, der snart hærger hans land. Ismael rammes af en virkelighed, han ikke længere forstår, og hans historie er sørgeligt aktuel i en uvirkelig og uafvendelig borgerkrig, hvor mennesker forsvinder sporløst i hænderne på navnløse soldater, guerillaer, paramilitære og den såkaldte ordensmagt – alle sammen hære i en hallucinatorisk malstrøm af opbrud.