Læge, ernæringsekspert, videnskabsjournalist og foredragsholder Jerk Langer har længe specialiseret sig i at formidle sin store viden om sundhed, ernæring og sygdomme til danskerne, hvilket gennem årene har ført til mere end 20 bøger om sundhed, slankekure og sygdom.
Jerk Langer er især kendt for at opfinde fænomenet 'anti-inflamatorisk kost', hvilket han blandt andet udfolder sammen med Louise Bruun i bogen 21 helbredende dage med antiinflamatorisk kost, samt for at formulere Sundhedssystemets udtryk KRAM, der står for kost, rygning, alkohol og motion.
Derudover kender du måske Jerk Langer fra TV2-programmet 'En kur der dur'.