Dødsstraffens kulturhistorie

Dødsstraffen synes at appellere til helt elementære behov for hævn og gengældelse, der ligger dybt i den menneskelige natur. I denne lille, men tankevækkende bog, fortæller Inga Floto om de former, dødstraffen har antaget gennem de sidste 400 års turbulente, vestlige historie.

Bogen er opdelt i fire kapitler, der kan læses kronologisk fortløbende eller som fire enkeltstående essays. Første Kapitel, Ritualet, behandler dødsstraffen i den tidligmoderne periode 1600-1750, hvor grusomme og bestialske afstraffelsesformer hørte til dagens orden. Andet kapitel, Tidehverv, behandler Oplysningstiden, hvor det religiøse verdensbillede brød sammen og en ny strafferetstænkning så dagens lys. Tredje kapitel, En moderne død, beskriver de former, dødsstraffen antog i den moderne, sækulariserede verden. Henrettelserne, der før havde været offentlige ritualer, blev gemt bag lukkede døre, og teknikken holdt sit indtog i humanitetens navn i form af guillotine, elektrisk stol og gaskammeret. I fjerde kapitel, Staten og døden, vises det hvordan dødsstraffen stadig er dybt rodfæstet i retsbevidstheden i moderne demokratier, og udgør et stadigt tilbagevendende etisk dilemma. Kapitlet diskuterer synspunkterne for og imod dødsstraffen, skitserer afskaffelsens historie, og afslutter med en analyse af den amerikanske dødsstraf, hvor moderniteten er ført ud i sin yderste konsekvens i en fuldstændig klinisk og bureaukratisk form, der forekommer mange europæere formålsløs og absurd.

Inga Floto (f.1937) er professor i historie ved Københavns Universitet og dr. phil. på en afhandling om amerikansk udenrigspolitik (1973). Hun var 1974-83 medredaktør på Historisk Tidsskrift.

Pressen skrev:

»Dødsstraffens kulturhistorie er ganske fortrinlig og den bliver bedre og bedre des længere man kommer...Floto serverer en bunke stafetter på et sølvfad. Det er bare om at snuppe en og spæne afsted.«

- Thomas Schødt Rasmussen, Information

»Inga Floto har skrevet en båd