Dansk i skred

Jørn Lund stiller skarpt på det danske sprog i en tid, hvor mange skuespillere taler et utydeligt hængemuledansk, der gør, at vi må slå teksterne på tv’et til, for at kunne følge med.En tid, hvor mere og mere bliver seriøst, selv for børn i førskolealderen– ”Ej seriøst, Oliver, skal vi ikke gemme os for pædagogen?”. En tid, hvor flere og flere af os løfter, ikkemindst undervisningsministeren, som forfatteren i et interview har hørt løfte skolerne, løfte eleverne og løfte lærerne op til flere gange. Og sidst, men ikke mindst: En tid, hvor viceværter erstattes af Facility Managers, og hvor vores virksomheder befolkes af Competence Group Managers og Network Quality Team Leaders og andre personer med vanskeligt forståelige stillingsbetegnelser.

Spændvidden er stor, når Jørn Lund gør sproglig status og undersøger de forskydninger, der hele tiden næsten umærkeligt sker i udtalen, i ordenes betydning og i brugen af mere eller mindre faste vendinger.

Sproget forandrer sig. Nogle vil sige: skrider. Når vi i dag talerom fx sex og samliv, gør vi det på en noget anden måde, end Jørn Lunds morfar ville have brudt sig om. Han opsagde sit abonnement på Politiken, fordi ”At Tænke Sig” bragte et brevkassesvar med følgende udveksling. Spørgeren: ”Kanen skaldet mand klø sig i håret?” Svar: ”Ja, hvis han har hul i lommen.”