Sara Blædel rækkefølge

Sarah Blædel er en af de helt store danske krimiforfattere, og det er ikke uden grund, at hun mange steder benævnes som ”Danmarks krimidronning”. Hun har skrevet en lang række bøger, og hun startede sin krimikarriere, da hun udgav ”grønt støv” i 2004. Det markerede samtidig startskuddet på bogserien om de fiktive hovedpersoner Louise Rick og Camilla Lind, som hun i særdeleshed er kendt for. Det var imidlertid ikke Blædels første bog, da hun allerede i år 2000 udgav ”Anne-Marie dronningen uden rige”, som dog ikke på samme måde var bestsellere.

Sara Blædel har ikke kun modtaget folkelig anerkendelser for sine spændende krimier, hun modtog også 2014-udgaven af de gyldne palmer for krimien ”Kvinden de meldte savnet”. De gyldne laurbær uddeles efter afstemning af alle danske boghandlere, og det er derfor en eftertragtet pris i forfatterbranchen.

Baggrunden for Sara Blædels imponerende forfatterskab er særpræget. Hun har arbejdet i flere funktioner, før hun begyndte at skrive bøger: tjener, reproskopist og grafisk koordinater. Hun har også måtte overkomme en stor barriere på sin vej mod at blive en bestsellerforfatter, da hun faktisk er ordblind. Derfor står hun også frem som et rigtig godt forbillede, og viser med al tydelighed, at man næsten kan komme så langt man vil med en stærk viljestyrke.

Som nævnt har Sara Blædel udgivet en lang række fantastiske bøger, og det kan derfor godt være svært at holde styr på dem alle. Her får du derfor alle hendes bøger, og ikke mindst rækkefølgen på dem i serie.

Grønt støv (2004)

1. bog om Louise Rick og Camilla Lind

To mord falder i samme weekend, og politikvinden Louise Rick sættes på opklaringen af sagen. Det viser sig at hendes tætte veninde, journalisten Camilla Lind, graver dybere i sagen. Det skyldes, at den ene af de dræbte er en journalistkollega, og hendes instinkt fortæller hende, at der er mere i sagen. Det andet offer, en ung kvinde, bliver fundet stranguleret på Østre Anlæg. De to kvinder kastes herefter ud i en dramatisk fortælling, der er svær at ligge fra sig. ”Grønt støv” er dermed en særdeles sikker debutroman af Sara Blædel.

Kald mig prinsesse (2005)

2. bog om Louise Rick og Camilla Lind

En serieforbryder, der gentagende gange har begået voldtægt mod en række kvinder som vedkommende har fundet på et online dating site, har endnu engang været i gang med sine forbrydelser. Situationen bliver dog endnu mere højspændt i den nyeste sag, da gerningsmanden også har dræbt sit seneste offer. Alle ressourcerne i Louise Ricks politiafdeling sættes nu ind på at fange bagmanden, men det er sværere end som så, da alle spor ender blindt. Derfor beslutter Louise Rick sig for en dristig taktik, og opretter en datingprofil på sitet.

Kun ét liv (2007)

3. bog om Louise Rick og Camilla Lind

Det er en tidlig september morgen, og en lystfisker er ude for at benytte det bedste fisketidspunkt på dagen. Han bliver dog opmærksom på at alt ikke er som det skal være, da han opdager et menneskelig, der flyder i vandet ved Tuse Næs i Holbæk Fjord.

Politiets rejsehold udelukker med det samme selvmord, da kvinden viser sig at have en flise bundet om maven. Louise Rick bliver tilknyttet rejseholdet i jagten på morderen, i en fortælling, der viser sig at handle kulturgab og emotionelle konflikter.

Aldrig mere fri (2008)

4. bog om Louise Rick og Camilla Lind

Et nyt mord kaster Louise Rick ind en ny politiopklaring, men denne gang er det usædvanligt brutalt. Gerningsmanden har råt og brutalt skåret Kvinden skåret halsen over på kvinden, og efterladt hende til at bløde ud.

Kriminalreporteren Camilla Lind involveres i sagen, da hun forsøger at skaffe information om sagen, der viser sig at have tråde tilbage til en østeuropæisk kvindehandelsring, der så absolut er ligeglade med deres ofre. De skruppelløse vanekriminelle vil dog gå rigtig langt for at beskytte deres indbringende forretning.

Hævnens gudinde (2009)

5. bog om Louise Rick og Camilla Lind

En mordbrand, den tragiske død af en 12-årig pige og en hævngerrig mor er elementerne, der danner rammerne for ”Hævnens gudinde”. I opklaringen af sagen, der obstrueres af at ikke alle taler sandt, bliver Louise Rick sat på noget af en prøve. Opklaringsarbejde begynder først for alvor at flyde, da Louise tippes af sin gode veninde, Camila Lind.

Dødsenglen (2010)

6. bog om Louise Rick og Camilla Lind

”Dødsenglen” er den neglebidende fortælling om to kvinders død, et uerstatteligt glasikon stjålet fra den vanvittigt rige Sachs-Smiths familie og en ærgerrige politikvinde. Det danner udgangspunkt for den spændende sjette bog i serien om Louise Rick, der dedikerer sit liv til at skabe retfærdighed, og fange de brutale og uempatiske mordere, der lader deres aggressioner gå ud over andre.

De glemte piger (2011)

7. bog om Louise Rick og Camilla Lind

”De glemte piger” er en spændende krimi, men det er også en bog der kommer tættere på Sara Blædel end de foregående. Det skyldes, at bogens handling foregår i og omkring Hvalsø på Midtsjælland, hvor hun selv kommer fra.

Fortællingen starter, da en kvinde findes død i en skov af en skovarbejder. Det er mystiske omstændigheder der omkranser kvinden, da hun ikke lige er til at identificere. Ydermere er der ingen der har efterlyst hende, og hvordan kan det lade sig gøre i vores samfund?

Dødesporet (2013)

8. bog om Louise Rick og Camilla Lind

I skoven omkring Louise Ricks hjemstavnsegn gemmer en 15-årig dreng sig fra en gruppe mænd, der inkluderer hans far. Mændene er asatroende, og er bevidste om, at en ellers ubetydelig sti igennem skoven er det såkaldte dødespor. Det er den sti, der engang blev brug til at transportere de døende ud i skoven for at ofre dem til guderne. Louise Rick bliver inkluderet i sagen, og selv efter alt hun har set, bliver hun overrasket over den ufattelige ondskab hun konfronteres med.

Kvinden de meldte savnet (2014)

9. bog om Louise Rick og Camilla Lind

En kvinde bliver offer for mord i England, og mysteriet vokser, da det viser sig, at hun er dansk og har været efterlyst af det danske politi i 18 år. Louise Rick kontaktes af det engelske politi, da det også viser sig, at en lang række danskere har sendt substantielle pengebeløb på hendes konto. Efterforskningen vokser, og afdækningen af kvindens liv ender med at påvirke Louise voldsomt.

”Kvinden de meldte savnet” var den bog der sikrede Sara Blædel de gyldne laurbær, og det er bestemt ikke uden grund.

 

Det var den samlede og omfattende bogserie om Louise Rick. Det er dog ikke alle Sara Blædels bøger, da hun i 2016 startede trilogien om Ilka med udgivelsen af ”Bedemandens datter”. Dertil har hun også udgivet og bidraget til en række selvstændige bøger, der differentierer sig fra resten af hendes bøger, ved at have en helt anden genre.

Bedemandens datter (2016)

1. bog i den ufærdige trilogi om Ilka

Dette er Sara Blædels bestseller fra 2016, der var med til at rydde hylderne hos boghandlerne. Bogen blev en ubetinget succes, og det er ikke uden grund. I ”Bedemandens datter” tager Sara Blædel dig med til USA og ind i bedemandsbranchen. Fortællingen føles meget autentisk, og det er tydeligt, at der er gået en del research forud for denne udgivelse.

I bogen arver Ilka sin fars bedemandsforretning i Wisconsin. Det vækker store følelser, da hun ikke har set ham siden hun var syv år. Hvordan skal hun forholde sig til det, 33 år efter? Og skal hun beholde forretningen? Det kompliceres yderligere af, at bedemandsbranchen er mere kold, kalkulerende og til tider fordækt, end man skulle tro.

 

Selvstændige bøger:

Trods modvind: 6 samtaler om at komme videre (2002)

Anne-Marie dronningen uden rige (2000)

 

Sara Blædel som medforfatter eller bidragsyder:

I skyggen af Sadd 1 (2016)

(Sara Blædel er medforfatter)

 

Midten under dine fodsåler (2006)

(Sara Blædel er bidragsyder)

Din personlige bogassistent

Han følger dig rundt og finder nye anbefalinger, baseret på de bøger du kigger på.

Skjul bogassistenten

Få løbende anbefalinger fra din personlige bogassistent, mens du kigger rundt her på siden.