Vore mødre dør

Claus Handberg tager i sin bog Vore Mødre Dør, livtag med blottelsen. Teksterne henvender sig udad, men er først og fremmest (selv)portrætter nedskrevet fra forskellige rum. Der er en stor åbenhed på færde, som spænder fra sorgen over morens og farens død, til kærligheden rettet mod de nærmeste, børn og venner, og til konstateringer og resignation over for en politisk rå virkelighed. Stilen er enkel og flydende; tonen er melankolsk, illusionsløs og usentimental. Der er dog humoristiske øjeblikke i farver. Vore Mødre Dør er en tilstand skrevet ned i fragmenter, en blottet afhandling fra et subjekt. Det sted i livet hvor jeget kigger fremad og tilbage over skulderen, og konstaterer, at med lidt held er der ca. lige langt.