Kun i dag spar min. 30% på digitale bøger fra Politiken

Bog, paperback Uro af Jesper Stein

Uro

(Bog, paperback)

Kunder (3 anmeldelser)

“Uro” er titlen på Jesper Steins skønlitterære debut. Handlingen udspiller sig i København i 2007 og i særdeleshed i dagene omkring rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej.

Hvad der ellers finder sted, foruden vilde optøje... Læs mere

“Uro” er titlen på Jesper Steins skønlitterære debut. Handlingen udspiller sig i København i 2007 og i sær... Læs mere

Produktdetaljer:

Sprog:
Dansk
ISBN-13:
9788740017595
Sideantal:
416
Udgivet:
16-06-2014
Udgave:
4
Vis mere

Sæt bog på liste

  • Bogliste

Leveringstid
1-2 hverdage
Forventet levering
20-02-2018

kr. 130,00
Fragt
kr. 29,95

kr. 99,95
Fri fragt

Prisen er gældende for medlemmer af Saxo Premium. Prøv de første 14 dage gratis. (Herefter 99,-/md.)
Læs mere om vores forskellige typer medlemskab
her

Til dig, der elsker bøger

Læs mere om medlemskab
Op til 70% rabat Fri fragt
Udvidet returret Ingen binding
Fri streaming af 30.000+ e- og lydbøger


Bogtrailer

SAXO's beskrivelse

“Uro” er titlen på Jesper Steins skønlitterære debut. Handlingen udspiller sig i København i 2007 og i særdeleshed i dagene omkring rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej.

Hvad der ellers finder sted, foruden vilde optøjer, larm og ballade, er et mord, der er sket, mens rydningen fandt sted. Vicepolitikommissær Axel Steen bliver i “Uro” sat på sagen. Den myrdede er iført sort elefanthue og combatstøvler, hvorfor mistanken straks føres mod politiet. Det er nemlig dem, som har haft kirken under bevogtning, mens rydningen har fundet sted.

En videooptagelse kan give svaret, men besidderen af optagelsen er flygtet. Kan de nå at få fat i ham, før det er for sent?

Forlagets beskrivelse

En mand findes myrdet på Assistens Kirkegård natten efter rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i 2007 – en aktion, der medførte de værste gadekampe mellem politi og demonstranter i nyere tid. 

Den døde er iført sort elefanthue og combatstøvler, hvilket straks kaster mistanken mod politiet, der har haft kirkegården under skarp bevogtning, mens urolighederne har stået på: Skal gerningsmanden findes blandt betjente, der i kampens hede er gået for vidt? Eller har nogen forsøgt at lægge et røgslør ud? 

Den unge autonome Piver kommer i besiddelse af en videooptagelse, der viser, hvad der i virkeligheden skete på kirkegården den nat, men da det går op for ham, at adskillige mennesker ønsker at få fingre i filmen, flygter han over hals og hoved.   Vicepolitikommissær Axel Steen – fraskilt far med kærlighedsproblemer, et stigende forbrug af hash og udtalt dødsangst – sættes til at lede efterforskningen, der kommer til at trække tråde fra Balkans narkogangstere til bandemiljøet på Blågårds Plads og elitestrømerne i PET-bunkeren i Søborg. 

Jesper Stein har med sin debutroman begået en barsk og realistisk politikrimi – en Nørrebro noir – som trods sin råhed formår at formidle kærligheden til miljøet og dets befolkning. 

Om forfatteren 

Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er journalist på Jyllands-Posten og har i ti år arbejdet som rets- og kriminalreporter i København. I 2008 skrev han, i samarbejde med Bent Isager-Nielsen, bestselleren Man jager et bæst og fanger et menneske. I dag skriver han om litteratur. Uro er hans debut som skønlitterær forfatter. 


Kundernes boganmeldelser af Uro

Anmeld bogen og vær med i konkurrencen om gavekort – læs mere her.

4 ud af 5 mulige stjerner, baseret på 1 anmeldelser.

Liza Gaardsted H.
23-11-2017 (Bog, paperback)

Det er virkelig god læsning og Stein skriver malerisk og gør det utroligt let at se København og bydelene for sig! Historien er god og har et par overraskelser undervejs. Alligevel er jeg ikke heelt oppe at ringe, det kan meget vel skyldes at jeg har læst "Aisha" først og derefter har fået interesse for at læse hans andre bøger.
Men så absolut værd at læse, jeg har da også haft svært ved at lægge den fra mig i ny og næ.

fam.priergaard
06-08-2016 (Lydbog, download)

Det er første gang med alt der prøves, og at købe en lydbog var dermed også første gang, og helt sikkert ikke sidste gang. Da jeg er et kreativt menneske og samtidig med godt kan lide at læse, tænkte jeg at lydbog ikke var helt tosset. Jeg så et interview med Jesper Stein, og derfor faldt mit valg på ham helt naturligt, og URO blev den første. Jeg er rimelig godt kendt i København, og bogen fører mig endnu længere ind i byen. Byen som jo indeholder så utrolig mange facetter, og som Jesper Stein får rigtig godt med. Den bog er dansk og den er dejlig

IInge C
02-03-2016 (E-bog, ePub)

Jeg læser normalt ikke krimier, der er så mange andre gode bøge,r så det har jeg valgt fra.
Uro fik jeg lyst til alligevel at læse af flere grunde. 
Jeg er født og  opvokset i det indre København (skal lige bemærke at jeg er født i 1938) så byen har forandret sig meget i min tid. Dog mener jeg at kende Nørrebro godt. Jeg kan godt lide at læse bøger, hvor jeg kan følge personerne, desuden foregik balladen om ungdomshuset mens jeg i en treårig periode boede i Miami. 
Jeg synes bogen er spændende og beskrivelsen af Nørrebro og dets beboere fint ramt. Godt også at læse om en menneskelig strisser, der selv om han taber besindelsen engang imellem, virker sympatisk. Plottet var virkelig overraskende, så det skal selvfølgelig ikke røbes her. Inge Christensen.
for at skrive en anmeldelse.

Bogens kategori:

Din personlige bogassistent

Han følger dig rundt og finder nye anbefalinger, baseret på de bøger du kigger på.

Skjul bogassistenten

Få løbende anbefalinger fra din personlige bogassistent, mens du kigger rundt her på siden.