Tut og støvsugermonsteret

Jeg vågner. Der er en lyd. Denkommer nærmere. Det skærer i ørerne. Det hviner imine tænder. Det kribler ned ad ryggen på mig. De små hår påarmene rejser sig. Jeg sveder. Lyden vokser uden for døren. Bag veddøren lurer den. Et monster. Et støvsugermonster …

 

Tut og støvsugermonsteret af Mette Egelund Olsen er enbog om at være angst og føle sig lille – og om at overkomme sin angst og følesig større. 

 

Tut er bange for støvsugeren. “Den gør ikke noget,”siger mor. “Du skal bare se den i øjnene.” Men støvsugeren har ingen øjne,så Tut tegner et støvsugermonster. Med store, søde øjne. Pludselig skrigermor. Hun har set en edderkop, og den gør hende rædselsslagen. 

Nu er det Tut, der kan trøste mor. “Du skal bare se deni øjnene, så er du ikke bange mere.” Men mor er stadig bange, og Tut får enidé. Hun tager støvsugeren. Den er tung. Tut sætter slangen op tiledderkoppen … vupti! Nu er edderkoppen væk. Tut og mor tømmerstøvsugeren. ”Jeg må vist se i øjnene, Tut, at du slet ikke er så lillemere,” siger mor. Og det er rigtigt nok. Tut er blevet større. Ellermåske er det mor, der er blevet lidt mindre?

 

Bogen er illustreret af Lea Letén, der i år er nomineret tilNordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris, og som har tegnet til en langrække af bøger til børn. Illustrationerne af Tut og monsteret har en fin sødme,der gør det farlige lidt mindre farligt. Bogens tema om angst vil væregenkendeligt for mange børn (og voksne), og den vil kunne fungere som et godtudgangspunkt for en snak om, hvordan det føles at være bange, og hvordan mankan overvinde sin frygt.

 

Forfatter Mette Egelund Olsen er journalist og har skrevetflere bøger for børn, bl.a. Når far putter mig, indtil han sover, Minmorfars skattekiste og Hold mig i hånden.