Du er her:
Bog, indbundet Tørst af Jo Nesbø

Tørst (Serien om Harry Hole 11 bind)

(Bog, indbundet)

I den nyeste krimi af Jo Nesbø, ’Tørst’, sker der endnu engang uhyggelige ting i den norske hovedstad, Oslo. En ellers rolig periode afbrydes brat af en usædvanligt blodtørstig morder, og Harry Hole må tilsidesætte sin undervisning p&... Læs mere

I den nyeste krimi af Jo Nesbø, ’Tørst’, sker der endnu engang uhyggelige ting i den norske hovedstad, Oslo. En ellers rolig... Læs mere

Produktdetaljer:

Sprog:
Dansk
Originaltitel:
Tørst
ISBN-13:
9788771467321
Sideantal:
524
Udgivet:
21-03-2017
Udgave:
1
Vis mere

Sæt bog på liste

  • Bogliste


Andre udgaver:

(E-bog, ePub), Dansk
kr. 139,23
(Lydbog, download), Dansk
kr. 104,96
(Lydbog, MP3-CD), Dansk
kr. 143,18
Forlagets pris
kr. 299,95
Leveringstid
1-2 hverdage
Leveres senest
28-03-2017
-33%

kr. 199,95
Fragt
kr. 19,95

kr. 139,95
Fri fragt

Du tilmelder dig Saxo Plusmedlemskab til 69 kr. hver måned. Se hvordan du sparer tre måneders Plusmedlemskab her

Til dig, der elsker bøger

Læs mere om Plusmedlemskab
Op til 70% rabat Fri fragt
Udvidet returret Ingen binding


SAXO's beskrivelse
I den nyeste krimi af Jo Nesbø, ’Tørst’, sker der endnu engang uhyggelige ting i den norske hovedstad, Oslo. En ellers rolig periode afbrydes brat af en usædvanligt blodtørstig morder, og Harry Hole må tilsidesætte sin undervisning på politiskolen og sætte gang i jagten. Unge kvinder der har været aktive på dating-appen Tinder, bliver på uhyggelig vis myrdet i eget hjem, og Harry Hole er hurtigt på sagen.’Tørst’ er Jo Nesbøs 11. roman om Harry Hole, og endnu engang præsenteres du for en spændingsfyldt roman med mord, blod og kuldegysende detaljer.
Forlagets beskrivelse

EN MORDER ER LØS.

HAN ER I DIT HJEM.

HAN ER UDE EFTER BLOD. 

En kvinde bliver fundet myrdet i sin lejlighed, efter at hun har været på Tinder-date. Hendes krop er tømt for blod, og politiet finder bidemærker på halsen. Medierne og politiets ledelse presser hårdt på for at få en hurtig opklaring af den bestialske sag, og politiet ved, at der kun er én mand, der kan løse opgaven: Harry Hole. 

Harry Hole, der nu underviser på Politiskolen, har de seneste tre år levet et fredsommeligt liv sammen med sin Rakel, og han har intet ønske om at vende tilbage til det sted, der tog næsten alt fra ham. Men da endnu et offer bliver fundet, går det op for Harry, at han er nødt til at sætte alt til side for endelig at få fat i den morder, det aldrig lykkedes ham at fange. Hans jagtinstinkt er vakt. 

TØRST er den 11. roman om Harry Hole, Oslo Politis måske bedste, måske værste, men under alle omstændigheder mest sagnomspundne drabsefterforsker.

”TØRST kombinerer det bedste fra amerikansk og nordisk krimitradition.”                                                                                                                      Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ 

”Rædsel på grund af det yderst grumme og blodtørstige plot, som Nesbø mestrer så fuldstændigt.”Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner ★ ★ ★ ★ ★ 

”Krimi, når det er allerbedst”Vildmedkrimi.dk

”Nesbø har flair for det makabre og smukke” Litteratursiden.dk

”…en bloddryppende bog med bid i, der ikke vil skuffe hardcore fans.”                               Kulturxpressen.dk, 4 af 5 stjerner ★ ★ ★ ★ 

”… magen til genialt og udspekuleret handling har jeg sjældent oplevet.”                              Krimifan.dk, 5 af 5 hjerter ★ ★ ★ ★ ★ 

”Nesbø er stadig en mester i at skrue et plot sammen”                                                Bognørden.dk, 5 af 5 hjerter ★ ★ ★ ★ ★ 

”Jo Nesbø formår at skrive krimier med et psykologisk plot, der overrasker, og hvor gedigent opklaringsarbejde ligger til grund for løsningen på mordgåden. Det er godt. Det er rigtigt, rigtigt godt.”Bogblogger.dk

Yderligere beskrivelse
Jo Nesbø er en etableret forfattere, og det er hans serie om detektiven Harry Hole. ”Tørst” markerer Jo Nesbøs 20 års jubilæum som forfatter, og det er ganske fortjent, efter en lang række fantastisk spændende krimibøger.

Denne 11. fortælling i serien starter tre år efter den sidste bog, som faktisk har været relativt harmoniske. Nu bliver Harry Hole dog trukket ind i endnu en omfattende sag, da en række kvinder bliver dræbt i deres hjem. Kvinderne har en overskyggende ting til: de har alle været aktive på Tinder, den onlinebaserede dating app.

”Tørst” starter da den første af kvinderne opdages i sit hjem. Mystikken breder sig, da det bliver tydeligt, at kvinden har bidemærker i halsen, som nærmest dirigerer tankerne over på vampyrer. Det viser sig, at et specialiseret felt inden for psykiatrien kaldet vampyrisme, centrerer sig om en psykisk lidelse, hvor patienten har en uoverstigelig tørst efter blod. Har de to ting noget med hinanden at gøre, og hvis ikke, hvad er der så ellers sket med de stakkels kvinder? Et er sikkert, hvis nogen kan finde ud af det og opklare sagen, så er det Harry Hole.
Jo Nesbø jubilæum

”Tørst” markerer 20 år med Harry Hole og Jo Nesbø

Jo Nesbøs særdeles kendte serie om politimanden Harry Hole har i år 20-års jubilæum, og det samme har Jo Nesbøs forfatterskab som helhed. Det er helt bestemt værd at markere, og ”Tørst” er en helt fantastisk spændende bog at gøre det med.

Det hele startede tilbage i 1997 for den norske forfatter, da han udgav ”Flagermusemanden”. Om end titlen kunne skabe en ufrivillig reference til Batman og Bruce Wayne fra Gothham City, er dette bestemt ikke tilfældet i praksis. Bogen var derimod fødslen for den blonde og atletisk magre politimand, hvis mission i livet er at forstå ondskab som fænomen, og i relation til dette også modstykket kærlighed. Den helt klare helteskikkelse er han dog ikke, da han som en ægte kriminalefterforsker er lidt forpint med en mørkere side. Han har både været ude i at stof- og alkoholmisbrug, men holder det for det meste stangen.

Samtidig træner han, men ikke af den mest åbenlyse sundhedsmæssige årsag. Den primære motivation er, at han nyder smertens rensende effekt. Det kan lyde aparte, men det er måske det der gør ham til en god efterforsker. For at forstå samfundets mørke side, er det måske nødvendigt selv at have en lille en af slagsen. Forståelse for kriminelle adfærdsmønstre har Harry Hole i alt fald, og dette, kombineret med en skarp analytisk sans, gør ham til den ideelle politimand. Man kan god ikke ses det han ser uden at blive skør, og derfor stabiliseres hans liv af Rakel, kvinden Harry Hole er gift med.

Forfatterskab lå ikke i kortene
For at sige det som det er, lå ikke nødvendigvis i kortene at Jo Nesbø skulle være forfatter. Mange vil måske blive overrasket over, at det højst har været tredjeprioriteten. Da han var helt ung var det fodboldsporten der drev ham, og her var han ikke uden evner. Det førte ham hele vejen til den norske Tippeliga klub Molde FK, men grusom som sporten kan være, satte en knæskade en stopper for hans videre karriere inden for feltet. Det var dog ikke slutningen på fodboldinteressen, og han holder i dag stadig med hans ungdoms hold, samt Londonklubben Tottenham og Brasserne fra Sydamerika.

Knæskaden kunne umiddelbart virke som den logiske overgang til forfatterkarrieren, men det var ikke tilfældet. Fra 1992 var han forsanger i bandet Di Derre, i hvert fald om aftenen og i weekenderne. I dagligdagen arbejdede han som børsmægler, hvilket kan virke relativt kontrastfyldt, men netop dette fik det måske til at fungere for Nesbø.

Det kunne dog ikke fortsætte, og han meddelte derfor bandet, at den sidste officielle tone var sunget for det næste stykke tid. Samtidig fik chefen i banken at vide, at børshandlerne måtte varetages fra anden hånd. Dernæst sendte han manuskriptet til ”The bat man”, hvilket dog af åbenlyse rettighedsmæssige årsager måtte ændres da den udkom på engelsk. Jo Nesbø er altså åbenlyst en multikunstner i ordets mest bogstavelige forstand.

Det tog fart, og nu igennem elleve bøger har Jo Nesbø og Harry Hole i samarbejde fornøjet og underholdt verden på i alt 51 sprog, og solgt sammenlagt 30 mio. bøger. For at sætte det i perspektiv har de helt store danske krimiforfattere, Jussi Adler Olsen og Sara Blædel, solgt henholdsvis 12,5 mio. bøger på 40 sprog og 1,8 mio. bøger på 14 sprog. Det gør ham ikke nødvendigvis til en bedre forfatter, det lader vi være op til vores læseglade kunder at vurdere, men objektivt set er det imponerende.

Kommende filmatisering – dog ikke af ”tørst”

Jo Nesbøs bestsellersucces er ikke gået ubemærket hen, heller ikke i Hollywood, og derfor skal ingen ringere end den verdenskendte Martin Scorsese efter sigende filmatisere ”Snemand” – den syvende bog i serien om Harry Hole. Efter de nuværende udmeldinger kommer filmen til at have biografpræmiere oktober 2017, og her bliver Scorsese lang fra det eneste store navn.

Castet består her blandt andet af Michael Fassbender, Val Kilmer og Rebecca Ferguson. Det er en imponerende gruppe skuespillere der kommer til at figurere i rulleteksterne, og noget som Nesbø bestemt kan være stolt af. Om andre af bøgerne skal filmatiseres vides ikke, og det afhænger formentligt også af billetsalget fra den første. Det kan dog være at vi nogle år ude i fremtiden kan komme til at se ”tørst” på det store lærred også, hvis projektet bliver en succes.
En ting er dog sikkert: alle Jo Nesbøs fans ser i første omgang frem til at læse det nye kapitel i serien i Harry Hole, og spændingen bliver udløst d. 21. marts 2017.


Kundernes boganmeldelser af Tørst (Serien om Harry Hole 11 bind)

Anmeld bogen og vær med i konkurrencen om gavekort – læs mere her.

5 ud af 5 mulige stjerner, baseret på 3 anmeldelser.

Betina N 4
21-03-2017 (Bog, indbundet)

Mit navn er Hole…….Harry Hole
Man kan ikke andet end at juble ved dette gensyn med Jo Nesbøs Harry Hole.
Nu er vi med på gys nummer 11 og os trofaste fans, har nu i mange år været med på noget af en rutchebanetur gennem alle de oplevelser/opklaringer Hole har været ude for. Vi kender ham som vores egen bukselomme på både godt og ondt.
I denne her sag møder Hole en gammel langt fra behagelig kending. Nemlig en morder fra Holes sidste sag, som han desværre ikke fangede, inden han fratrådte som efterforsker for at blive underviser på politiskolen. Et job Harry prøver at bilde sig selv ind, er nok for ham. Men da morderen efter tre år som usynlig dukker op igen, kan Harry ikke undertrykke sit efterforsker instinkt, og går igen all in for at fange en blodtørstig morder, der nyder at spillet spillet med Harry som modspiller.
Nesbø lader dig op til flere gange tro du har løst gåden, fundet ud af hvem morderen er og nu pænt kan slappe af. Ha ha, snydt, for magen til genialt og udspekuleret handling har jeg sjældent oplevet. Over 500 sider er nu fortæret, men jeg spræller stadig ubarmhjertigt i nettet. En hel del har jeg fået afklaring på, men bestemt ikke alt. Slutningen er selvfølgelig lige “diskret” afrundet med verdens største cliffhanger.
Jeg har lige fået et suverænt Hole-kick, jeg gerne vil have mere af hurtigst muligt.

Jan M 44
24-02-2017 (E-bog, ePub)

Jubii - så skal der kun soves 25 gange mere, og så skal der til gengæld IKKE soves i flere dage, men neglene bides til blods over den nye Harry Hole, der naturligvis bliver endnu mere spændende end alle de andre super spændende Harry Hole romaner. Jo Nesbø RULES....!

Charlotte A
17-02-2017 (Bog, indbundet)

Jubiiiii!!!!!!
Harry Hole er tilbage....det gør mig GLAD!
Jeg venter spændt, og ser frem til, at dykke ned og ind i bogen!!!!
Vis alle 4 anmeldelser
for at skrive en anmeldelse.

Bogens kategori:

Din personlige bogassistent

Han følger dig rundt og finder nye anbefalinger, baseret på de bøger du kigger på.

Skjul bogassistenten

Få løbende anbefalinger fra din personlige bogassistent, mens du kigger rundt her på siden.