Send som gave
Skal vi pakke ind og sende som gave til en, du holder af? Vælg gaveindpakning i kurven. Læs mereVælg type her:
"Tidselhonning" af Sara Paborn er en hjertevarm fortælling om livets valg og længsler.
Alt forandres for den 43-årige Ebba Lindqvist under sommeren 2019. Før var hun en dygtig samlivscoach med både eget talkshow og flere bestsellere på sit cv. Men efter hendes offentlige skilsmisse er hun ikke så eftertragtet mere. Hun bliver dog spurgt, om hun vil skrive en artikel om ægteskabet, og tager til den sydsvenske kyst for at interviewe den 79-årige Veronica Mörk, som har været gift med sin mand i 60 år. Veronika bor godt nok på et alderdomshjem, men hun er fyldt af liv og overraskende historier. Det viser sig, at Veronikas helt store kærlighed ikke var hendes mand, men den kunststuderende Bo, som hun forelskede sig i, da hun var 17 år under en varm sommer i 1955. Mon Bo stadig er derude? Og ruster gammel kærlighed nogensinde?
Sara Paborns "Tidselhonning" blev nomineret til Årets bog i Sverige.
Bog, indbundet, brugt
Bog, ukendt format, brugt
E-bog, ePub
Lydbog, download
Vis mereVis mindre
Sommeren 2019 forandres livet drastisk for den 43-årige Ebba Lindqvist, en ellers succesfuld samlivscoach med sit eget talkshow i radioen og adskillige solgte bøger. Efter en meget offentlig skilsmisse er hendes råd knapt så efterspurgte, og da hun bliver spurgt, om hun vil skrive en artikel om langvarige ægteskaber, accepterer hun modvilligt. Ebba sendes til en malerisk badeby ved den sydsvenske kyst for at interviewe en kvinde, der tilsyneladende har været lykkeligt gift med den samme mand i tres år.
Veronika Mörk er 79 år gammel og bor på et alderdomshjem, men bortset fra det er der ikke meget sagtmodig ældre dame over hende. Veronika er kontant og stilig, og Ebba tiltrækkes umiddelbart af hende. Men Ebbas møde med Veronica fører ikke til det ligefremme, åbenhjertige og nemme interview om 60 års lykkeligt ægteskab, som hun har håbet på. Veronika mindes godt nok sin store kærlighed – men det er ikke hendes afdøde mand, hun taler om.
Hvad skete der den varme sommer i 1955, da Veronika, sytten år gammel, faldt for den unge kunststuderende Bo, der kom for at bo på hendes mors pensionat? Hvorfor endte de to elskende trods alt ikke sammen? Og hvad, hvis Bo stadig lever? Hvad der begynder som en famlende samtale vokser sig til et varmt venskab mellem Ebba og Veronika på tværs af generationsgrænser, med hver deres syn på kærlighed, livsvalg og længsler.
Om forfatteren:
Sara Paborn (f. 1972 i den svenske kystby Sölvesborg) har tidligere arbejdet som tekstforfatter i reklamebranchen, før hun satsede på en karriere som forfatter. Hun debuterede i 2009 med romanen "Släktfeber", og fik sit gennembrud med "Blybryllup", som udkom på dansk i 2018. "Tidselhonning" er hendes seneste roman, den er nomineret til ’Årets Bok 2020’ i Sverige og er indtil nu solgt til udgivelse i 11 lande.
Vis mereVis mindre
Vis mereVis mindre
Hvis denne bog ikke er noget for dig, kan du benytte kategorierne nedenfor til at finde andre titler. Klik på en kategori for at se lignende bøger.