Brugt bog
The Satanic Verses

The Satanic Verses

af

  • Leveringstid 1-3 hverdage
  • Forventet levering 25-04-2018
Bog, ukendt format, brugt (kr. 220,00)
  1. Beskrivelse

    Sprog: Engelsk Indbinding: Helshirting med smudsomslag Tilstand: Næsten fejlfrit eksemplar Skrevet på friblad.

    Udgivelsesdato:
    01-01-1988
    Leveringstid:
    1-3 hverdage
    Rating:
    (0)
  2. Yderligere info
    Udgivelsesdato:
    01-01-1988
    Sidetal:
    546
    Forlag:
    Viking
    Mærkat:
    Bog, ukendt format, brugt
    Format:
    Ukendt
  3. Anmeldelser
    • "Hvilken slags idé er du? Bøjer du af, som siv i vinden? Går du på kompromis, tilpasser dig, og overlever i din egen niche i samfundet? Eller står du fast, koste hvad det vil? Enhver ny idé bliver stillet dette spørgsmål. De stærke idéer ændrer verden, men langt de fleste knækker, og bliver glemt. Hvad er det andet spørgsmål? Besvar først det første! Spørgsmålet er centralt i bogen, og vi møder det flere gange. Første gang da bogens to hovedpersoner, Gibreel Farishta og Saladin Chamcha, sidder side om side i den kaprede jumbojet, på en øde landingsplads, bygget midt i ørkenen, til en sheik med ambitiøse idéer. Efter 111 dage er verden ved at glemme dem, og deres sikh-vogtere er ved at miste grebet. Den kvindelige leder tror på idéen. Hun står fast. De mandlige hjælpere er svage. De vil bøje af - og det er dem der får ulykken til at ske, højt over den Engelske Kanal. To be born again, first you have to.… Bogens hovedpersoner er på en måde allerede genfødte en gang tidligere, og var derved blevet dybt splittede. Ismail Najmuddin blev den store Bollywood stjerne Gibreel Farishta, der havde stor succes med at spille hinduistiske guder. Han blev så forgudet for sine roller, at han mistede evnen til at skelne mellem godt og ondt, og handlede derfor ondt, uden at være klar over det. Da han pludselig blev ramt af en mystisk sygdom, mistede han troen på gud, og i samme øjeblik forsvandt sygdommen. Samtidig begyndte hans mareridt, hvor han som en film, så sig som Englen Gabriel, Profeten Muhammad, og mange andre. Han forsvandt fra filmstudiet, for at tage til Alleluia Cone i London, den kvindelige bjergbestiger som han mødte da han blev rask. Overalt begyndte hans billeder, på plakater og ugeblade, at rådne. Salahuddin Chamchawala er derimod splittet i sin kultur, og har mistet sin tro allerede som lille, hvis han nogensinde havde haft den. Han tog afstand fra sin indiske baggrund, og han blev i London efter sin uddannelse. Han blev filmstjernen, Saladin Chamcha, men kun som freak, alien eller voiceover, for englænderne kunne ikke acceptere ham som han var. Holdets turne i Indien, har været en pinefuld oplevelse; en konfrontation med alt det, som han havde vendt ryggen. Da de falder fra flyet overlever de mirakuløst, men de er forandrede. Saladin får bukkeben og horn; udsender en svovlagtig lugt, og bliver langsomt større og større. På trods af sin lighed med Djævlen er han følsom, og kæmper for at holde fast i alt hvad der er godt og engelsk. Som endnu en ydmygelse, er det kun ”hans eget folk”, der vil hjælpe. Teenagerne Anahita og Mishal er et muntert indslag, men han kan ikke acceptere dem som engelske, lige så lidt som englænderne kan acceptere ham. Da han til sidst vælger at kæmpe, forvandles han igen til sin gamle krop, men der er noget der hænger ved. Gibreel får glorie og bliver engle-agtig, men der går lang tid, før han forsøger at forbedre sig selv, og verden omkring sig. Da han endelig begynder, går det ikke særlig godt. Han får godt og grundigt gjort ondt værre for billetsælgeren Orphia, der har knas i kærligheden. Er han virkelig Ærkeenglen Gabriel? Hvis budskab er det han giver videre? Hvem er fortælleren? Er han den gode, eller er det Shaitaan der trækker i trådene? Bogen leger med tvivlen hele vejen igennem. Selv da det bliver klart, at Gibreel er lige så syg i hovedet, som enhver anden der tror han er Ærkeenglen himself, så holdes der fast i tvivlen. Nogle af miraklerne virker… Bogen er bygget op omkring parallel-historier, der er knyttet sammen af fælles bipersoner, og forskellige hovedpersoner med samme navn. Kort efter deres redning, splittes Gibreel og Saladin, og vi følger dem til de mødes i til det andet spørgsmål. De drømme som Gibreel har, udgør flere af bogens forløb, og de har alle en særlig betydning: Vi ser Gibreel hjælpe Rosa Diamond, til at forstå hvad der skete i sølvlandet Argentina, i trekantsdramaet mellem hende selv, der ved så meget om kærlighed, men intet om mænd, hendes mand, Don Enrique Diamond, der vidste så meget om fugle, men intet om kvinder, og Martin de la Cruz. Denne er anderledes end de øvrige, ved at den er på grænsen til den vågne verden, hvor Rosa deltager aktivt, og tvinger Gibreel til at afprøve forskellige afslutninger, før hun vælger. Der er så historien om imamen, der er/ der er ikke, Ayatollah Khomeini. Der er sommerfuglepigen der arrangerer pilgrimsfærd for landsbyen, ved at de skal gå hele vejen, også over havbunden, mens havet deler sig/deler sig ikke - og så er der de to drømmesekvenser, der har givet bogen så megen kritik fra muslimsk side. Den første synes jeg ikke er så slem, fordi den har et formål i bogen, og fordi det gentages flere gange, at drømmen har forandret virkeligheden. Her møder vi en profet, der ikke er Muhammad, fra en by, der stort set ingen lighed har med Mekka. Det er en karikatur, hvor der er tilpas mange detaljer der passer, til at man kan se hvad det forestiller, men hvor resten er grotesk fortegnet. Drømmen griber fat i beretningen om de sataniske vers, og spørger: gik profeten på kompromis, og anerkendte de tre gudinder Lat, Manat og Uzza, for at få indflydelse, for derefter at fortryde, og stå fast: der er ingen anden gud end Allah. Drømmen siger klart ”nej”. Profeten videregav det budskab han fik fra Gibreel/Ærkeenglen Gabriel. Begge gange. Men Gabriel vidste ikke hvor budskabet kom fra. Og Lat, Manat og Uzza findes tydeligvis i drømmen, selv om de har mere lighed med djævle. Den anden drøm er mere problematisk, for det fremgår ikke hvor meget der er forvansket. Der er en direkte kritik af de mange regler – men de nævnte regler er det MODSATTE af de muslimske regler, er jødiske regler, eller fundet på for at gøre grin. Men igen, er det ikke alting der er forkert. At forsvare sig med, at det er en psykisk syg mands mareridt, køber jeg ikke denne gang. Rushdie har forsvaret sig med, at dem der dømmer ham, ikke har læst bogen. Utvivlsom rigtigt, men det problematiske er ikke kun i drømmene. De er gemt i de mere uskyldige fortællinger, foran øjnene på alle, som de erotiske tegninger i Disney-film, som overses medmindre man ved hvad man skal se efter. Læs! Men dem der læser bogen, forstår ikke problemet, og dem der forstår, læser ikke bogen. Jeg har aldrig set eksemplerne omtalt, og jeg skal heller ikke gøre det her. Bogens religion er en sammenblanding af forskellige ideer, men med stort set ingenting fra islam. Idéen med Gud der er interesseret i et eksperiment, er meningsløst i islam. Beskrivelsen af Saladin som djævel, og Gibreels glorie, læner sig op af kristne traditioner. Beskrivelsen af Satan som falden engel, og også historien om englene Samyaza og Azazel og deres lyst til kvinder, er fra Kristendommen. Der er ikke noget islam her, hvor selv den rituelle afvaskning før bøn, beskrives forkert. Genfødsel er naturligvis fremmed for begge religioner. Mod slutningen af første spørgsmål, skifter Gibreel, fra kristen til muslimsk opfattelse af djævlen, og demonstrerer derved at bogens brug af kristendom i muslimske klæder, er et bevidst valg. Det er tid til det andet spørgsmål: Hvad gør du når du har vundet? Når du har sejret, og står med magten til at gøre hvad du vil, hvad gør du så ved dem der er imod dig? Hvad gør du ved dine tidligere fjender? Bogen anerkender, at profeten ikke søgte hævn, og at hans tidligere fjender ikke blev forfulgt. Der var kun få undtagelser – og det er så dem bogen griber fat i. Bogen bliver mere dyster i denne del. Der er uroligheder i London, pga. af diskrimineringen af indvandrere, men denne del er ikke overbevisende beskrevet. Vi ser både Gibreel og Saladin vinde, og ser hvad deres svar på spørgsmålet er. Sprogligt set er bogen et mesterværk. Rushdie udviser stor opfindsomhed i fortællingen, og i sin brug af sproget. Derimod trækker hans platte, sjofle bemærkninger ned. Dem er der mange af og jeg kan ikke se meningen med nogen af dem. Hans holdninger er ikke stuerene. Sex er overalt, og alle kvinderne i bogen er seksual-objekter. Mange af de metaforer og allegorier som bogen giver, hænger ikke sammen. Nogle gange er dette bevidst, for at lege med tvivlen: For hvis man ikke kan finde hoved og hale i hvad der foregår, hvordan kan man så stå fast på at kende sandheden? Andre gange, er det for at tegne bogens personer, og deres splittede personlighed, med stålfaste meninger bygget i kviksand. Hvad vil bogen opnå med sine to spørgsmål til alle ideer? Bogen argumenterer tilsyneladende for nødvendigheden af gå på kompromis, men bogen illustrerer i stedet, hvordan det netop er dette der ødelægger ideerne. Det er de svage ideer der får ulykkerne til at ske. Eller måske lægger jeg for meget i det. Måske var det bare meningen at skrive en tankevækkende bog? Måske – men bogen har flere lag, og det nederste lag er ikke uskyldigt. Jeg har et noget ambivalent forhold til The Satanic Verses. Jeg købte bogen første gang på 1 års dagen for shiamuslimernes ”fatwa”, og jeg elskede bogen så meget, at jeg startede næste gennemlæsning så snart jeg var færdig med den første. Det har jeg indtil nu kun gjort med 3 bøger. Boghandleren havde den kun på dansk, men jeg skaffede den på engelsk lidt senere. Nysgerrighed over den negative reaktion på bogen, førte mig ind på den vej, der senere gjorde at jeg selv blev muslim, og mindre end en måned senere var bogen smidt ud – men det fortrød jeg. Nu, nær 29 året, har jeg så købt bogen for 3. gang. Jeg blev overrasket over, hvor lidt islam der er i bogen. Er det i orden at skrive en sådan bog? Det er ikke i god smag, men på trods af det, var jeg parat til at give 5 stjerner for første spørgsmål, der er fascinerende fortalt. Det falder fra hinanden under det andet spørgsmål."

      Ashraf R
    Log ind for at skrive en anmeldelse.

Andre bøger af

De sataniske vers
Midnight's Children
Midnatsbørn
The Golden House
To år, otte måneder og otteogtyve nætter
Harun og eventyrhavet
Midnight's Children
Midnight's Children

Fandt du ikke hvad du søgte?

Hvis denne bog ikke er noget for dig, kan du benytte kategorierne nedenfor til at finde andre titler. Klik på en kategori for at se lignende bøger.