Temujin

Manden, hun havde set med falken, sad af hesten og kom imod hende. Hun holdt vejret og trådte baglæns, men han fortsatte, og da han kun var fem skridt fra hende, svingede hun rasende pisken, hvis trevlede ende ramte hans kind med et hårdt svirp. Han standsede med et ryk, mens han løftede hånden til kinden, men så fortsatte han. Hun skreg og svingede pisken igen, men denne gang fangede han snerten, der slyngede sig om hans arm, og han rykkede grebet så hårdt ud af hendes hånd, at hun faldt forover og mavelandede på jorden.Hun mærkede hænder gribe fat, trække hende på benene og forventede at blive slået, men det skete ikke. Hun trak vejret hårdt, hænder holdt hendes arme fast, selv om hun vred sig for at komme fri og vidste, at det ikke var til gavn for hende at gøre modstand, tværtimod. Hans hænder slap hende, da hun blev rolig. Han havde en tætvævet deel på, en klædning hun selv bar. Var han en af de frygtede mongoler? Hun løftede hovedet. Huden var lys, ansigtet bredt, skægget på overlæbe og hage var mørkt med en rødlig glans, og øjnene grønne. Han var højere end Chiledü og stærkere bygget. Hvad ville han, eller hvad ville de gøre ved hende?»Jeg så dig! Du skal være min kone!« H