Tempelridderen

I det Herrens år 1177 sker der et under, som man længe taler om. Saladin, som har svoret at befri Jerusalem fra de kristne besættere, er tæt på at dø for røverhænder, da den frygtede og retsindige tempelridder Arn de Gothia pludselig dukker op, dræber røverne og redder ham. Således indledes den spændende fortsættelse af Vejen til Jerusalem

Arn er 27 år og allerede en æret veteran blandt korsridderne. Meget har han lært i de 10 år, der er gået, siden han red bort fra Arnås for at gøre bod som Kristi stridsmand i det Hellige Land, og til tider har han svært ved at se den højere retfærdighed i den opgave, han er blevet pålagt. Han mødte saracenerne med store fordomme, men han stødte på en kultur, der er hans egen overlegen. Og som borgherre i Gaza med den opgave at opretholde lov og orden i området må han ofte erfare, at han har mere besvær med de nyankomne korsriddere - som enten styres af overdreven kristen nid eller alt for utilsløret plyndringslyst - end med landets oprindelige indbyggere.

Hjemme er Arns ungdomskærlighed Cecilia til straf for deres elskov blevet anbragt i Gudhem Kloster, hvor den strenge Moder Rikissa hersker, og uden for klostrets lukkede verden strides de sverkerske og erikske ætter. En strid som også får betydning inden for murene, da flere af kvinderne er beslægtede med parterne i konflikten.