Du er her:
Spark i din forfatterrøv af Ane-Marie Kjeldberg

Spark i din forfatterrøv

(E-bog, ePub)

Kunder (2 anmeldelser)

Beskrivelse: Spark i din forfatterrøv. 15 øvelser, der får dig til at skrive + Bonus: Forfatterspirens 7 Dødssynder

E-bog. Del af Forfatter-se... Læs mere

Spark i din forfatterrøv. 15 øvelser, der får dig til at skrive + Bonus: Forfatterspirens 7 Dødssynder

E-bog. Del ... Læs mere

Produktdetaljer:

Sprog:
Dansk
ISBN-13:
9788799558100
Udgivet:
24-05-2017
Udgave:
1
Vis mere

Sæt bog på liste

  • Bogliste
kr. 53,00

Du kan læse e-bogen på computer, tablet, smartphone, Kindle og diverse e-bogslæsere. Læs mere om programmer, sidetal og print her.



Forlagets beskrivelse

Spark i din forfatterrøv. 15 øvelser, der får dig til at skrive + Bonus: Forfatterspirens 7 Dødssynder


E-bog. Del af Forfatter-serien.


Forlaget Jansson via Gopubli.sh


Trænger du til et spark?


Du vil skrive – romaner, noveller, kortprosa? Men kan ikke få gang i tastaturet? Eller du er startet og kommer ikke videre? Du har en lille nagende tvivl om dit sprog eller dine emner – eller du kan bare ikke finde det helt rigtige afsæt?


Så er der hjælp til dig i denne lille koncentrerede - og roste - bog af manuskriptrådgiveren, skrivelæreren og forfatteren Ane-Marie Kjeldberg.


Ane-Marie Kjeldberg er skønlitterær forfatter med tre romaner på CV’et og har oveni grundig erfaring som redaktør og manuskriptrådgiver. Hun afholder desuden skrivekurser. Hun ved, hvor skoen trykker – og hvad der virker. Og hun giver dig 15 effektive og anderledes øvelser, der varmer din forfatterhjerne op og får dig til at opbygge din personlige logbog, som viser veje ind til netop dine skrivemæssige forcer og særkender.


“Det handler om at få blækket til at flyde; om at aktivere de potentialer, du har; om at finde dine emner, det du ved noget om, det du brænder for, det der har brændt dig. Og det handler om at huske at lytte og se, virkelig lytte og se, også til og på gråtonerne. Fint sagt drejer det sig om at begynde at finde veje ind til en mulig forfatteridentitet.” Ane-Marie Kjeldberg


Øvelserne omfatter blandt andet:



  • Den intime mailstemme

  • Ord fra virkeligheden

  • Detaljer – herre eller tjener

  • Mit gode skrivemiljø


Som bonus får du en liste over Forfatterspirens 7 Dødssynder. (Brug den til at sikkerhedstjekke dit manuskript inden forlagsindsendelse.)


“Ane-Marie Kjeldberg har evnen til at gøre en forfatter bedre. Hun går med ind i det arbejde, det tager.” (Forfatteren Hans Schmidt Petersen.)


Læs et gratis uddrag af bogen her.


Og endnu et her.


Se anmeldelser og vurderinger.


---


PDF-versionen anbefales kun til brug på Adobe Reader.


Om brug og download af e-bøger i øvrigt læs her.
Spørgsmål om køb og levering af bøger bedes rettet direkte til Gopubli.sh via mailadressen nederst på siden.


Kundernes boganmeldelser af Spark i din forfatterrøv


4 ud af 5 mulige stjerner, baseret på 2 anmeldelser.

xanadue
04-10-2012 (E-bog, ePub)

Bogens indhold er først og fremmest de 15 skriveøvelser, samt de efterfølgende tekster, som forklarer skriveøvelsens formål. Øvelserne går ud på at øve synsvinkler, skrive dialoger, samt få et øget kendskab til dig selv som forfatter eller skribent. Hvis du er gået i stå med din historie, eller du skriver på mange historier, men får aldrig noget afsluttet. Du drømmer om at skrive en bog, har skrevet lidt hist og pist, men aner ikke rigtigt, hvem du er som forfatter eller hvordan man egentligt skriver. Så køb denne bog. Gå ned i Brugsen, tigeren eller en anden billig forretning, køb en kinabog eller en anden form for notesbog og nogle gode skriveredskaber. Find den selvklæbende tape frem, en blog A4 papir og sæt dig ned i sofaen. Sluk mobil, radio, computeren og sørg for at du ikke forstyrres af lysten til overspringshandlinger. Nu er du klar til at gå i gang, og der skal skrives. Læs resten af anmeldelsen på min hjemmeside; http://www.xanadues-imagination.mono.net/ane-marie-kjeldbjerg---spark-i-din-forfatterrv

Hans P 8
23-09-2012 (E-bog, ePub)

En bog, der gør klogere Ane-Marie Kjeldberg har over ti års skriveri på bagen, og det mærker man på denne udmærkede, fornøjelige bog. Den er skrevet i et glidende, aldrig nedtalende sprog, der samtidig er selvsikkert, båret af de erfaringer, hun har gjort sig i løbet af sin karriere. Der er ikke megen tekst. Ane-Marie Kjeldberg tvinger ikke læserne til et eller andet med lange udredninger. Hun opfordrer dem til at prøve selv. De skal arbejde med ord, de elsker, ord, de hader, de skal prøve at beskrive bestemte situationer, skifte perspektiv, komponere en haiku (en japansk digtform), så de har noget, når de ikke er i stødet til at skrive længere tekster. Opgavestillingen er meget struktureret. Læserne bliver opfordret til at gennemføre én opgave om dagen og lægge resultatet ind på en logbog, så de altid kan tage dem frem igen, når de har skriveproblemer. For bogen er ikke kun en øvelse i, hvordan man kan komme i gang som forfatter, men også, hvordan man kan komme i gang igen, når man er gået i stå. Det hører til de værste oplevelser som forfatter, og desværre oplevelser, som man må igennem flere gange i løbet af et forfatterliv. Bogens scoop er de forklaringer, som Ane-Marie Kjeldberg giver sidst i bogen. Hun gennemgår øvelserne en for en og begrunder i sit koncise, elegante sprog. Hun gør også opmærksom på begynderfejlene – at beskrive for meget, at være for privat, at skrive dialoger som en serie af alt for lange monologer osv. Naturligvis er der ting, man kan kritisere. Ane-Marie Kjeldberg lægger for eksempel stor vægt på, at man kun kan skrive ud fra sine personlige oplevelser. Det er i og for sig rigtig nok; men det er en sandhed med modifikationer, for at sige det mildt. På den måde havner forfattere alt for nemt i den privatistiske fælde, som de forsøger at undgå, og som Ane-Marie Kjeldberg også advarer imod. Bogen fortjener en bred læserkreds blandt dem, der gerne vil i gang med at skrive eller der er gået i stå.

for at skrive en anmeldelse.

Se andre bøger, der handler om:

Se også:

Din personlige bogassistent

Han følger dig rundt og finder nye anbefalinger, baseret på de bøger du kigger på.

Skjul bogassistenten

Få løbende anbefalinger fra din personlige bogassistent, mens du kigger rundt her på siden.