Bog, indbundet Skyriel af Lene Dybdahl

Skyriel (Ovanienprofetierne 1, nr. 1)

(Bog, indbundet)

Kunder (3 anmeldelser)

Lene Dybdahl leverer en teenage fantasy-roman i særklasse med "Skyriel", der følger en pige, hvis skæbne vil have stor betydning for hele verden.

Skyriel bliver som barn sendt bort af sin mor, da det opdages, at den lille nyfødte besidder magiske evner. Skyriel vokser nu op h... Læs mere

Lene Dybdahl leverer en teenage fantasy-roman i særklasse med "Skyriel", der følger en pige, hvis skæbne vil have stor betydning for hele verden.
... Læs mere

Produktdetaljer:

Sprog:
Dansk
ISBN-13:
9788758819785
Sideantal:
561
Udgivet:
18-09-2016
Udgave:
1
Nr. i serien:
1
Vis mere

Sæt bog på liste

  • Bogliste

Leveringstid
1-2 hverdage
Forventet levering
21-02-2018

kr. 279,95
Fragt
kr. 29,95

kr. 219,95
Fri fragt

Prisen er gældende for medlemmer af Saxo Premium. Prøv de første 14 dage gratis. (Herefter 99,-/md.)
Læs mere om vores forskellige typer medlemskab
her

Til dig, der elsker bøger

Læs mere om medlemskab
Op til 70% rabat Fri fragt
Udvidet returret Ingen binding
Fri streaming af 30.000+ e- og lydbøger


SAXO's beskrivelse

Lene Dybdahl leverer en teenage fantasy-roman i særklasse med "Skyriel", der følger en pige, hvis skæbne vil have stor betydning for hele verden.

Skyriel bliver som barn sendt bort af sin mor, da det opdages, at den lille nyfødte besidder magiske evner. Skyriel vokser nu op hos Alainon, en magiker, der ikke vil fortælle hende om hendes fortid. Men alting forandrer sig da Skyriel er 16 år gammel og Dragevarslet viser sig på himlen.

"Skyriel" er første bind i serien Ovanienprofetierne der foregår i fantasyuniverset Ovanerriget, som Dybdahl på overlegen vis ånder liv ind i.

Forlagets beskrivelse
En stormfuld vinternat kommer en pige til verden.
Moderen får et foruroligende varsel om sin datters magiske kræfter
og sender hende i hemmelighed bort til øen Josil.
Her vokser Skyriel op hos magikeren Alainon,
men hun er ikke som nogen anden pige på øen.
Hun går på jagt, bander og bider fra sig,
og gamle Alainon går hende på nerverne.
Hvorfor vil han ikke fortælle hvor hun kommer fra?

I hendes 16. år viser Dragevarslet sig på himlen.
Det er første tegn på Ovanienprofetiens opfyldelse,
og Alainon bliver nødt til at tale.

Profetien spår at en stærk magiker vil dræbe kongen og tage magten.
Det skaber panik i kongestaden,
og kongen beordrer Ovanerrigets magikerslægter fængslet eller dræbt.

Alainon bliver arresteret og sendt til det berygtede fængsel Darc Nox.
Skyriel følger efter, fast besluttet på at redde ham.
Det bliver begyndelsen på en rejse gennem et rige med grusomme pirater,
skruppelløse sultaner og frygtelige søuhyrer.
Bibliotekernes beskrivelse
Fantasy. Da Sky bliver født får hendes mor et foruroligende varsel om den nyfødtes magiske kræfter. Hun sender derfor Sky til øen, Josil. Her vokser Sky op hos den gamle magiker, Alanion. Da hun fylder 16 år viser Dragevarslet sig på himlen, det er første tegn på Ovanienprofetiens opfyldelse.

Kundernes boganmeldelser af Skyriel (Ovanienprofetierne 1, nr. 1)

Anmeld bogen og vær med i konkurrencen om gavekort – læs mere her.

4 ud af 5 mulige stjerner, baseret på 3 anmeldelser.

littlemissrandom1
30-01-2017 (Bog, indbundet)

Eksemplar modtaget fra forlaget til gengæld for en ærlig anmeldelse.

Skyriel var mit første møde med Lene Dybdahl – selvom jeg allerede havde Nøglens vogtere #1 og #3 samt Den sorte paraply. Bogen er en blanding af alt det jeg elsker mest ved fantasy, men der var alligevel noget, som manglede. Det er dog en fantastisk, medrivende bog som er en fryd at læse. Skyriel er den første bog i Ovanienprofetierne som er endnu en trilogi fra Lenes hånd. De to efterfølgende bind hedder Blodbæst og Ildstorm og er under udarbejdelse.

Jeg ved ikke hvorfor dette endte med at blive min første bog af Lene Dybdahl. Tidligere på året gik jeg nemlig igang med Den gyldne nøgle, som er hendes debut, men jeg fik kun læst en 50-70 sider før jeg lagde den fra mig igen og jeg har faktisk ikke haft tid til at give den endnu et forsøg endnu. Jeg har fulgt hende på de sociale medier i rigtig lang tid og skrevet med hende derigennem nogle gange. At jeg fik lov til at møde hende på Fantasyfestivalen i år var det skub jeg manglede for at komme igang med hendes forfatterskab.

I Skyriel møder vi selvfølgelig Skyriel, hun er vokset op på øen Josil med magikeren Alainon. Vi møder Skyriel som 16-årig lige inden hun finder ud af at hun også er magiker, noget af det værste du egentlig kan være i Ovanerriget. Magikere er frygtet og bliver derfor enten fængslet eller dræbt. Skyriel er en virkelig fed karakter, hun minder på sin vis om Katniss Everdeen fra The Hunger Games men hun også er så meget mere! Hun er simpelthen så underholdende og det var en fryd at lære hende at kende. Selvom Skyriel ‘kun’ er 16 år gammel gik hun mig ikke på nerverne som andre karakterer på hendes alder sædvanligvis gør. Hun er i den grad en introvert, et punkt hvor jeg kan se meget af mig selv i hende, og hun har ikke mange mennesker hun stoler på. For at være ærlig har hun faktisk kun Alainon.

I en roman på over 500 sider møder vi selvfølgelig også andre karakterer, en karakter som jeg virkelig kunne relatere til var Evelot som ikke er helt tilfreds med forfatterne på hendes tid;

"Når hun ikke læste, udtænkte hun grusomme straffe til skribenter som Labelle Vixen der lod læserne hænge i spænding uden en ordentlig afslutning. Den slags burde forbydes."

Skyriel er fuld af oplevelser! En stor del af bogen er, heldigvis, informationer om de forskellige magiske kræfter, verdenen og Ovanerriget og de vigtige karakterer i Ovanerriget. Jeg var overrasket over hvor meget information man egentlig kan proppe ind på 500 sider og jeg har en anelse om at de næste på bind bliver ligeså store – eller større. Det var en fantastisk rejse men et eller andet manglede, jeg kan ikke sige præcis hvad da jeg ikke ved det, men jeg følte mig ikke draget til historien som jeg havde ønsket. Selvom jeg fik læst bogen på rekordtid var der intet som trak mig tilbage til historien når jeg først havde lagt den fra mig, og det er jeg virkelig ked af.

Tellerup har som altid gjort et fantastisk arbejde med deres forsatser og indsat et smukt kort over Ovanerriget! Jeg brugte kortet meget under min læsning, hvilket jeg ikke altid gør, men det var så interesant at følge Skyriels bevægelser rundt i Ovanerriget.

Jeg skal helt klart have fat i efterfølgeren Blodbæst når den engang udkommer! Indtil da vil jeg læse Den gyldne nøgle og resten af trilogien samt dykke ned i Den sorte paraply i tilfælde af at Blodbæst ikke er kommet endnu.

Sanne L 5
30-12-2016 (Bog, indbundet)

Eventyret er kun lige begyndt! Og det siger jeg ikke kun fordi jeg ved at det er en trilogi og vi har to bøger i vente, men fordi den ligger op til en brag af historie!
Lene Dybdahl har for første gang skabt sit eget univers, lavet kort og udviklede en historie der ikke skal passe på andet end hendes fantasi - og det gør hun fandme skisme godt!

Jeg købte bogen til Fantasy festivalen i Esbjerg og lige har jeg længtes efter at læse den. Desværre har det måtte vente pga. lektier og sygdom, men nu er jeg færdig og jeg glæder mig til fortsættelsen! Den kan ikke komme hurtigt nok.

Jeg synes Skyriel er en sød pige, der udvikler sig utrolig meget. Fra at være en outsider, "magiker tøsen" og hendes egen ven, udvikler hun sig til en der må kæmpe for sit liv, acceptere profeten og hjælpe andre. Jeg glæder mig til at se hvor meget hun ændrer sig igennem de tre bøger, og håber at vi møder hendes ven, Taurir, igen - for ham kunne jeg bestemt godt li!
Alaionen synes jeg er en meget interessant karakter. Først fordi jeg tænker, hvordan har det været for ham at opdrage Skyriel og vide sandheden en dag kommer frem, i alle de år og fordi jeg elsker slutningen. Jeg håber at der kommer lidt mere om hans baggrund og ikke mindst om Skyriels forældre.

Persongalleriet er stort. Som i meget stort. Men jeg synes ikke at de var forvirrende at finde ud af. Tværdimod, fordi hver enkelt person har en lille eller stor ting der udskiller sig, og er med til jeg sagtens kunne skille dem ad. En enkelt gang blandede jeg Winstone brødrene sammen, men det sker ikke igen.
Bogen er skrevet i et meget simpelthen sprog, og jeg forestiller mig at de fleste kan være med ?? Du skal ikke være skræmt over de 561 sider, for bogstaverne er store og historien er så spændende at du ikke kan lade vær med at læse.

Benedikte J
23-10-2016 (Bog, indbundet)

Gennem 561 sider lærer vi den modige, magtfulde magiker, Skyriel at kende. Vi lærer hende at kende mens hun er i Alainons varetægt, men pludselig rives den kendte tilværelse op med rødder. Dragevarslet viser sig, Skyriel lærer at hun er magiker, og inden længe arresteres Alainon. Mange gemte hemmeligheder tvinges ud i lyset, og Skyriel tvinges nu ud på en omfattende rejse for at lære sig selv at kende, redde Alainon og ikke mindst sig selv.
Lene Dybdahl har skrevet en rigtig god roman med alt hvad der hører til young-adult og fantasy. Hun har skabt et univers, fri fra hvad man kender og fyldt det med skønne personligheder, historier og udfordringer. Der er fri leg indenfor alt, og det er befriende at være en del af.
for at skrive en anmeldelse.

Se andre bøger, der handler om:

Bogens kategori:

Din personlige bogassistent

Han følger dig rundt og finder nye anbefalinger, baseret på de bøger du kigger på.

Skjul bogassistenten

Få løbende anbefalinger fra din personlige bogassistent, mens du kigger rundt her på siden.