Skurvognsdetektiven
3.5

Skurvognsdetektiven

- Kasper Havthorn - privat efterforsker

  • Denne udgave
  • Bog, hæftet
  • Dansk
  • 204 sider

Beskrivelse

Gumshoe er gammelt slang for en privatdetektiv. Det kendteste eksempel er den amerikanske Sam Spade. Kasper Havthorn er en moderne en af slagsen. Han bor i en skurvogn i en plantage i nærheden af Sæby i Vendsyssel. Denne boform skyldes hans ønske om enkelhed og at være tæt på naturen. Kasper påtager sig helst spændende sager, men er af og til også nødt til at beskæftige sig med de mere banale som utroskab. Der er god brug for ham i landsdelen. Hans job bringer ham af og til i farlige situationer. Også i forhold til kvinder. Han har altid været glad for kvinder og betragtet deres interesse for ham som et naturligt frynsegode. Den forførende dejlige og målbevidste Sabrina kommer meget hovedkulds ind i hans liv og beslutter sig for med til rådighed stående midler at blive der. Det vender op og ned på detektivens selvvalgte dagligdag og begreber. Han må sluge en del kameler og gå så grueligt meget igennem, før tingene falder på plads.         

Uddrag af bogen  Nu dukkede vicekommissær H. W. Beiter op med sin trofaste og sympatiske følgesvend, kunne Kasper se på de skarpe billedgengivelser. Kasper skød en kombineret sender/modtager op gennem ventilationsrøret, der gik op langs stammen til et grantræ. De to politifolk stod lige ved siden af træet og så lidt rådvilde ud. ”Mon Havthorn har kunnet slippe ud i tide?” sagde den unge Jens Oluf Caspersen tvivlende og bekymret. ”Det er desværre ikke sikkert, men jeg vil sgu håbe det. Ingen har fortjent at dø på den måde. Jeg kunne egentlig godt lide skiderikken. Han var både dygtig og skrap, omend noget arrogant,” kom det fra Beiter til Kaspers store overraskelse. ”Ja, ja, jeg elsker også dig!” lød Kaspers mikrofonstemme straks efter ganske tæt på politifolkene. ”Hvor er du, din store skid?” råbte Beiter noget rød i hovedet over, at han for engang skyld havde fortalt sig. Kasper meddelte beredvilligt vicekommissæren, at han for øjeblikket sad og drak kaffe omkring tre meter under Beiters store platfødder. At der fandtes en skakt under resterne af skurvognen, hvor der imidlertid nok stadig var temmelig varmt. 

Om forfatterenTom Oxager sidder i det idylliske Sæby, hvor også denne bog om en ny karakter, Kasper Havthorn, er blevet til. Indtil nu har han skrevet syv bøger i serien om Anna Storm og Rigsvåbnet og tre bøger i Sæby-serien. Endelig har han sidste år udgivet en lille finurlig roman om nutid og fortid: Klog mand tisser ikke mod vinden. Læs om alle Lystmorderens bøger på  www.tom-ox.dk og følg forfatterprofilen på Facebook.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal204
  • Udgivelsesdato26-06-2017
  • ISBN139788771904956
  • Forlag Mellemgård
  • FormatHæftet
  • Udgave1
  • OriginalsprogUkendt
Størrelse og vægt
  • Vægt328 g
  • Dybde1,5 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    15,2 cm
    22,1 cm

    Se andre, der handler om...

    Velkommen til Saxo – din danske boghandel

    Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

    Om medlemspriser hos Saxo

    For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

    Machine Name: SAXO080