Bøger af Svend Brinkmann

Stjerneforsker og -formidler Svend Brinkmann, der bl.a. er kendt for sine storpopulære bøger som 'Hvad er et menneske?, 'Stå fast' og 'Tænk', er senest aktuel med bogen 'Oplevelsessamfundet' hvor han diskuterer det moderne samfunds overdrevne fokus på den gode oplevelse. Her på siden kan du bl.a. læse mere om Svend Brinkmanns bøger, 'Tænk', 'Vi er det liv, vi lever' og 'Mit år med Gud' samt læse en Q&A om bogen 'Svend fortæller om livet, døden og jagten på sandheden'.

Du får tilmed Svend Brinkmanns bøger med rabat, både som lydbøger, fysiske bøger og e-bøger, når du er medlem af Saxo Premium. 

Se også

Forfattere

Romaner

Fagbøger

Bøger om filosofi

Gå på opdagelse

Svend Brinkmanns nyeste bøger

Oplevelsessamfundet
Stå fast, Ståsteder og Gå glip
Tænk
Svend Brinkmann fortæller om livet, døden og jagten på sandheden
Menneskets sorg
Mit år med Gud

Om Svend Brinkmanns bog 'Tænk' (2022)

I sin bog ‘Tænk’ skriver Svend Brinkmann om, hvad det vil sige at leve et tankefuldt liv.  

I ‘Tænk’ advokerer Brinkmann for, at tænkning giver os en enorm glæde. Det gør han med den begrundelse, at det at tænke er et af menneskets væsentligste dyder. Men fordi tankefuldheden er under angreb i den moderne verden, skal vi igen lære os selv at tænke dybt, kritisk og selvstændigt.  

Dyr evner at tage intuitive kalkulationer af risici, men det er kun mennesket, der formår at tænke over meningen med livet. Det kan vi, fordi vi tænker refleksivt, hvilket betyder, at vi tænker over, hvordan vi tænker.  

Med ‘Tænk’ ønsker Svend Brinkmann at få os til dvæle ved tankerne, lade tankerne vandre uden formål og fordybe os i livets gåder. Vi skal kræve tid til eftertanke i en verden, hvor vi langsomt mister tiden til fordybelse.  

Om børnebogen 'Svend fortæller om livet, døden og jagten på sandheden' (2021)

Med børnebogen 'Svend fortæller om livet, døden og jagten på sandheden' kan Svend Brinkmann nu tilføje børnebogsforfatter til sin titel, der også inkluderer professor, radiovært og samfundsdebattør. I denne fagbog til børn formidler Svend Brinkmann filosofiens historie på børnenes niveau, så de kan gå fra læsningen klogere og mere nysgerrige på livet. 

Og lige præcis nysgerrigheden er i centrum i 'Svend fortæller om livet, døden og jagten på sandheden'. Ifølge Brinkmann er børnene de bedste filosoffer, der findes, for når man nærmest kan høre deres tanker knage, og spørgsmålene strømmer ud af de små munde, så har man fat i en ægte filosof. Det handler netop om at sætte spørgsmålstegn ved verden omkring os og udfordre autoriteter, hvad enten det gælder lærere eller ministre. 

I bogen 'Svend fortæller om livet, døden og jagten på sandheden' tager Brinkmann læseren med på en rejse tilbage til det gamle Grækenland for at møde de store antikke tænkere. Det bliver dog ikke kun en historietime om oldtidens filosoffer, for bogen tager også fat i personligheder som Søren Kierkegaard og Lionel Messi. Det bliver en lærerig og øjenåbnende rejse! Skal du med?

Bogen henvender sig særligt til det videbegærlige barn fra 8 år og op. Klik på knappen under bogen for at lægge den i din kurv, og giv dit barn en bog, der kan få de små tandhjul til at dreje rundt.

3 børnebogsanbefalinger fra Svend Brinkmann

1. Tor Nørretranders 'Børnespørgehjørne': Skøn formidling af viden til børn i dialogform. Vi læste selv de to bøger i serien for vores egne børn.

2. Flotte atlasser som man kan sidde og drømme sig væk i. Det er sjovt at tage på fantasirejse ned ad Amazonas, og man kan også tegne kort selv med opdigtede lande.  

3. Anja C. Andersens bog fra samme serie som min: Få ting er mere fascinerende end astronomi. Det giver os en velgørende ydmyghed som mennesker, når vi forstår, hvor små vi er, og hvor skrøbelig vores bette planet er i det store univers.

Q&A med Svend Brinkmann

Du har skrevet en fagbog til nysgerrige børn, der gerne vil være klogere på alting. Hvad var det sjoveste ved at skrive bogen?
Det var sjovt at skulle forklare alting helt i bund, så det giver mening for både børn og deres forældre. Selv om de filosofiske spørgsmål ofte er enkle – fx ”hvordan kan jeg vide noget?”, ”hvordan bør jeg opføre mig over for andre mennesker?” og ”hvad er et retfærdigt samfund?” – så har filosoffernes svar ikke altid været enkle. Thomas Brunstrøm, der er en superdygtig børnebogsforfatter, har heldigvis været virkelig god til at få teksten i børnehøjde, og det har været sjovt at samarbejde med ham. Og filosofiens historie er desuden fyldt med alle mulige sjove og spændende mennesker, der har levet og tænkt helt anderledes, end de fleste af os gør i dag.

 

Hvad er det filosofien kan lære børn og deres forældre? 
Hvis man spørger ”hvorfor?” mere end et par gange, så ender man med et filosofisk spørgsmål. ”Du skal tale sandt! Hvorfor? Fordi det er forkert at lyve! Hvorfor?” Ja, hvorfor egentlig? Filosofien lærer os alle – både børn og voksne – ikke bare at tage noget for givet, men at spørge til, hvorfor noget er, som det er. Og om det eventuelt kunne eller burde være anderledes. På den måde er filosofien en skøn blanding af fornuft og fantasi. Fornuften, der hjælper os med at undersøge og argumentere, og fantasien, der hjælper os til at stille spørgsmål og tænke frit.

 

Du skriver i bogen, at spørgsmål er vigtigere end svar. Hvorfor?  
Vi har heldigvis videnskaberne til at give os svar på alt fra universets alder til opbygningen af DNA-molekylerne. Men filosofien beskæftiger sig med spørgsmål om etik og eksistens, hvor der sjældent kan gives ét eksakt svar, men hvor det vigtige er, at vi bliver ved med at holde spørgsmålene i live. Hvis vi tror, at vi endelig har fundet svaret på, hvordan vi skal leve som mennesker, så gør vi os jo blinde for, at der måske er andre mulige måder, der er bedre og mere retfærdige. Så vi skal huske at glæde os over, at filosoffer bliver ved med at stille spørgsmål, som vi aldrig får endegyldige svar på. Også selv om det kan være lidt irriterende.

 

Og hvorfor er børn egentlig de bedste filosoffer? 
Netop fordi de er gode til at undre sig og stille spørgsmål, som vi ikke altid kan svare på! Mange børn holder desværre op med det, når de bliver ældre, fordi de opdager, at de voksne ikke altid gider den slags samtaler. Hvis bogen om filosofi til børn har en berettigelse, så ligger den især i at holde børns naturlige lyst til at stille spørgsmål i gang – også når de bliver ældre. Og de voksne kan forhåbentlig få nogle greb til, hvordan man kan tale med ungerne om livets store spørgsmål.

Om bogen 'Mit år med Gud' (2021)

I sin bog ’Mit år med Gud’ tager Svend Brinkmann os med på en lærerig rejse, når han udforsker religion, tro og den åndelige dimension i en moderne tilværelse.

Ideen til ’Mit år med Gud’ fik psykolog Svend Brinkman allerede før det skelsættende år 2020. Hans mission var dog klar. Med ’Mit år med Gud’ ønskede Svend Brinkman at blive klogere på religionens indflydelse på et individ, der som ham, er videnskabeligt uddannet og opvokset i et sekulært samfund.

’Mit år med Gud’ er skrevet i dagbogsform, hvor Svend Brinkmann hver måned stiller et nyt spørgsmål til tro og religion, som han ønsker at få svar på. Det er nemlig Svend Brinkmans overbevisning, at der må findes en vej mellem religiøs fundamentalisme og ateisme. Med sådan en mellemvej ønsker han at nuancere offentlige debatter, der ellers er fyldt med mudderkastninger og afvisninger. Men da 2020 tager en uventet drejning, må størstedelen af forskningen foregår på hjemmekontoret. Det skal dog ikke stoppe Svend Brinkmann, der fordyber sig i alt fra Biblen til moderne tekster om filosofi, religion, videnskab og psykologi.

’Mit år med Gud’ er resultatet af denne undersøgelse.

Læs bogen og begiv dig ud på en unik rejse sammen med Svend Brinkmann, hvor du bliver klogere på dig selv, religion og tro.

Om bogen 'Vi er det liv vi lever' (2021)

Vi får i 'Vi er det liv vi lever' et forfriskende indblik i, hvorfor det ikke er helt tosset at tage begrebet skæbne seriøst. Svend Brinkmann forklarer i denne bog, hvordan livets tråd kan have en enorm betydning for vores liv.

Bogen tager os med til 2018 på en varm sommerdag. Denne dag modtager Svend Brinkmann et brev fra en af sine mange læsere – netop dette brev er fra Lili på 90, og brevet bliver starten på en brevveksling og et venskab, hvor de ofte mødes i Lilis lejlighed, hvor de taler om livshistorier, Lilis især.

I 'Vi er det liv vi lever' hører vi indlevende om, hvordan de taler om forelskelserne – dem med de tyske soldater under 2. Verdenskrig – og hvordan de taler om glæde, om sorg og om angst og at stræbe efter at holde på en værdighed gennem en 33 år lang psykoanalyse.

Det var Lilis livshistorie, der satte tanker i gang hos Svend Brinkmann, tanker der skulle ende med denne bog, tanker om, om vi har glemt, hvad skæbnen har af betydning for, hvordan vores liv formes? Om der i virkeligheden er mindre, som vi selv bestemmer, og at vores frie valg er mindre frit, end vi gik og troede? Svend Brinkmann funderer videre over, hvordan værdighed og dannelse spiller en rolle i menneskers liv og ikke mindst, hvordan det er muligt at forsone sig med den tid, der ligger bag dig?

'Vi er det liv vi lever' er en bog, der på den en side fortæller en medrivende livshistorie, Lilis, og på den anden side også formår at fortælle Svend Brinkmanns psykologiske bud på, hvordan skæbnen kan tages alvorligt. Bogen rummer et budskab om, at vi ikke ene og alene er herskernes i vores egne liv, men vi er det liv, vi lever, og illustreret i Lilis livsfortælling filtrer andre menneskers livstråde sig ind i din, og betingelserne og begivenhederne i historien har ligeledes deres betydning for din skæbnes form.

Bogen 'Vi er det liv vi lever' er også Svend Brinkmanns kritik af de fremherskende idéer i samtiden om mennesket, der lever autonomt og kan præcis det, som det ønsker at gøre.

Det er en bog, der for det moderne menneske leverer en yderst anvendelig dosis af skæbnetro, der viser sig at være både dannende og opbyggelig.

Andre bøger af Svend Brinkmann

Oplevelsessamfundet
Hvad er et menneske?
Samtalekur
Stå fast
Det, du ikke forstår, gør dig klogere
Gå glip
Hverdagslivets følelser
Kultursociologi og kulturanalyse
Positiv psykologi
Ståsteder
Diagnoser
Det sørgende dyr
Nye perspektiver på stress
Patientperspektivet
Det diagnosticerede liv
Svend Brinkmann

Om forfatteren Svend Brinkmann

Svend Brinkmann (f. 1975) er professor i psykologi på Aalborg Universitet. Hans forskning går på tværs af psykologi, filosofi og kulturanalyse. I sine bøger aktiverer han sin store viden inden for de forskellige fagdiscipliner.

Siden han udgav ’Stå fast’ i 2014 har han været en bredt fulgt meningsdanner. Glade læsere af ’Stå fast’ har sidenhen læst med i opfølgerne ’Ståsteder’ og ’Gå glip’. Svend Brinkmann modtog i 2015 DR’s formidlingspris, Rosenkjærprisen samt Gyldendals Formidlingspris og har forsket i sorg og i sorgens kulturelle betingelser - i den forbindelse udgav han i 2018 bogen 'Det sørgende dyr'.

Sammen med Rane Willerslev og Tor Nørretranders har Svend Brinkmann skrevet bøgerne 'Det, du ikke forstår, gør dig klogere' (2018) og Samtalekur' (2020).

Måske du også synes om

Utilstrækkelig
Ét liv, én tid, ét menneske
Let livet
Alt er fucked
Nuets kraft
Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO081