Over 10 mio titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur
Bliv medlem
Log ind Opret dig

Rækkefølgen på Elena Ferrantes Napoli-serie

Italienske Elena Ferrante er verdenskendt for sin Napoli-serie. Første bog i firebindsserien udkom på italiensk i 2011, men Ferrante debuterede allerede i 1996 med romanen ‘Besværende kærlighed’. Her på siden finder du vores serieguide til Elena Ferrantes Napoli-serie og til hendes andre bøger.  

Elena Ferrante er en af vor tids mest markante forfatterstemmer, og hun skriver om emner som moderskab, feminisme, fattigdom, vold, klasseskel, drømme og mod. Hun har yderligere gjort sig bemærket ved at skrive under pseudonym, fordi hun ønsker, at hendes romaner skal stå alene – uspoleret af hendes forfatterbaggrund. I takt med at hendes bøger steg i popularitet, øgedes også interessen for personen bag, og i 2016 satte en italiensk journalist sig for at afsløre identiteten bag forfatterskabet. Det vakte stor forargelse i litterære kredse, hvor man mente, at Elena Ferrantes ønske om anonymitet skulle respekteres. I 2018 udkom Elena Ferrantes selvbiografiske værk ‘Frantumaglia’, og her fortæller hun blandt andet om baggrunden for, at hun har valgt at skrive under pseudonym. 

Pseudonym eller ej – Elena Ferrante har trofaste læsere over hele verden, der elsker hende for hendes indlevede skrivestil og stærke fortællinger. 

Scroll ned ad siden og se rækkefølgen på alle Elena Ferrantes bøger.

Vidste du forresten, at du får Elena Ferrantes bøger med rabat, når du er medlem af Saxo Premium?

Se også

Serie- og rækkefølgeguides

Nye bøger 

Kommende bøger

Skønlitteratur

Min geniale veninde
Historien om et nyt navn
Dem der flygter og dem der bliver
Det forsvundne barn

Rækkefølgen på Elena Ferrantes Napoli-serie på dansk

1. Min geniale veninde (2014) 

2. Historien om et nyt navn (2014) 

3. Dem der flygter og dem der bliver (2015) 

4. Det forsvundne barn (2016) 

Rækkefølgen på Elena Ferrantes Napoli-serie på italiensk

1. L’amica geniale (2011)  

2. Storia del nuovo cognome (2012) 

3. Storia di chi fugge e di chi resta (2013) 

4. Storia della bambina perduta (2014) 

Nyeste bog i Napoli-serien på dansk, 'Det forsvundne barn' (2016) 

Bogen ‘Det forsvundne barn’ er den fjerde og sidste roman i Elena Ferrantes anerkendte Napoli-serie. Elena og Lila står igen som de to centrale personer, og vi følger som læsere, hvordan deres venskab udvikler sig og bliver tættere. Snart vil det dog vise sig, at intet er stabilt eller til at regne med! 

Handlingen finder sted i 1978, hvor Elena flytter tilbage til Napoli, som ellers er den by, som hun hele sit liv har prøvet at komme væk fra. Hendes store kærlighed, Nino, trækker dog i hende, så hun flytter til byen med sine to døtre.  

I Napoli genopdager Elena sit venskab med Lila, og de to kvinder kommer tættere det venskab de havde tidligere. Deres fundament begynder dog snart at ryste, da et stort jordskælv rammer byen i 1980. Kvindernes ønske om et solidt livsgrundlag synes pludseligt fjernet, da de ser ind i en skrøbelig og dyster fremtid.  

Få slutningen på Napoli-serien med, og følg veninderne Elena og Lilas i deres forsøg på at skabe balance i en ellers kaotisk situation. Hvis du har læst de foregående romaner i Napoli-serien, vil du ikke gå glip af den medrivende afslutning! 

Skru op få lyden, og få en gratis lytteprøve på bogen. Du vil ikke kunne lægge lydbogsversionen af ‘Det forsvundne barn’ fra dig, når du først er begyndt. 

Om Napoli-serien

De fire bøger i Elena Ferrantes Napoli-serie handler om det spændingsfyldte venskab mellem Elena og Lila. Elena og Lila mødes som børn i den fattige del af Napoli, hvor de vokser op, og på trods af, at de er meget forskellige, drages de af hinanden. Lila er intelligent og frygtløs på grænsen til det excentriske, Elena mere afdæmpet, men begavet. De to pigers liv former sig i hver deres retning, og deres venskab udsættes for store prøvelser. Vi følger pigerne, fra de er otte år og halvtreds år frem, og selvom intriger, jalousi, uddannelse og drømme om selvrealisering, kærlighed og ægteskaber flere gange bringer dem på afstand af hinanden, binder deres barndoms stærke bånd dem uløseligt sammen. 

Napoli-serien er en psykologisk skildring af et særegent venskab i alle dets facetter, og bøgerne giver samtidig et unikt indblik i italiensk kultur og historie og særligt i livet som italiensk kvinde i den sidste halvdel af 1900-tallet.

Elena Ferrante fik sit internationale gennembrud med Napoli-serien, som hun har vundet stor anerkendelse for. Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med forfatterskabet, er bøgerne kun et klik væk. Brug vores serieguide til rækkefølgen på bøgerne og læs dem kronologisk. 

Vil du hellere lytte end læse? Du kan også få Elena Ferrantes Napoli-serie som lydbøger. Hør et gratis lydklip af 'Min geniale veninde' som lydbog her.

Andre bøger af Elena Ferrante på dansk

1. Forladte dage (2003) 

2. Dukken der blev væk (2016) 

3. Stranden om natten (2016) BØRNEBOG 

4. Besværende kærlighed (2017) 

5. Frantumaglia (2018) 

6. Det lejlighedsvise indfald (2019) 

7. Voksnes løgnagtige liv (2020)

Andre bøger af Elena Ferrante på italiensk

1. L’amore molesto (1992) 

2. I giorni dell’abbandono )2002)  

3. La Figlia oscura (2006) 

4. La spiaggia di notte (2007) 

5. La frantumaglia (2018) 

6. L’invenzione occasionale (2019) 

Forladte dage
Dukken der blev væk
Besværende kærlighed
Frantumaglia
Det lejlighedsvise indfald
Voksnes løgnagtige liv

Om Elena Ferrantes andre bøger

Elena Ferrante debuterede i 1992 med ‘Besværende kærlighed’ om kvinden Delia, der som fyrreårige genser sin fødeby Napoli, da hendes mor dør under mystiske omstændigheder. Morens død bringer ikke bare Delia tilbage i fysisk forstand, hun kommer også på en mental rejse bagud i tid – en rejse, som hun helst havde været foruden. 

Mellem debutromanen og Napoli-serien skrev Elena Ferrante desuden romanerne ‘Forladte dage’ og ‘Dukken der blev væk’, samt børnebogen ‘Stranden om natten’. Fælles for Elena Ferrantes romaner er de stærke kvindeskikkelser og miljøet omkring Napoli. Historierne er ofte barske skildringer af kvindernes skæbner og deres livslange søgen efter identitet. 

I 2018 udkom Elena Ferrantes selvbiografiske værk, der gennem en samling af breve og interviews tegner et billede af forfatteren. Det seneste værk fra hendes hånd er bogen 'Voksnes løgnagtige liv'. 

Hvis du vil læse mere om Elena Ferrantes andre bøger og forfatterskab, kan du klikke dig ind på Ferrantes forfatterside her.

Du kan også få Elena Ferrantes debutroman 'Besværende kærlighed' som lydbog. Tag et gratis lyt her.

Vil du gerne blive endnu klogere på Elena Ferrantes fantastiske bøger? Klik på knappen, og bliv ført til hendes forfatterside.

Andre serieguides

Mangler du inspiraton til din næste læseoplevelse? Vi har samlet nogle forfattere, som du sikkert også vil synes om. Du kommer til forfatternes serieguides ved at klikke nedenfor.

Machine Name: SAXO080