Månedens Forfatter maj 2018 Jane Aamund

Jane Aamund – Månedens Forfatter i maj

Forfatter og journalist Jane Aamund (1936-2019).

Jane Aamund arbejdede som journalist indtil hun debuterede som forfatter i 1977 med ’Bag damen stod en Christian’.  41 år senere, står hun bag 43 populære bøger, blandt andre den selvbiografiske roman ’Colorado drømme’, samtalebogen ’Lys i livet’, tobindsværket Den argentinske slægtskrønike og senest erindringsromanerne ‘Onklerne – og deres fruer‘ samt ‘Mine egne veje‘. Den 20. april 2018 var der endnu engang nyt fra den folkekære forfatter: ’Samtaler om natten’ centrerer sig om Jane Aamunds liv, og ærlig og livsbekræftende fortælling fyldt med øjeblikke af både glæde og sorg.

Jane Aamund er en af Danmarks mest folkekære var en af Danmarks mest folkekære forfattere. Hun har modtaget adskillige priser, heriblandt Boghandlernes Gyldne Laurbær, 12 Bøgers Litteraturpris, Den Berlingske Fonds Journalistpris og er flere gange kåret som danskernes yndlingsforfatter. Derudover er flere af hendes romaner filmatiseret.

Selv sagde Jane Aamund om sin succes:
”Det har været fantastisk at have så mange dejlige læsere, der giver tilbagemelding i mails, breve. Jeg har været meget stolt og glad over at modtage De Gyldne Laurbær, boghandlernes store pris og de mange anerkendelser, men det vigtigste er selve arbejdet med bøgerne. Det er det stof, jeg lever på. Min arbejdsglæde bringer mig igennem sygdom og sorger.”

Bag om Jane Aamund

Jane Aamund var allerede som barn udstyret med et stort fortælletalent og rigelig fantasi. Bølgerne gik højt i barndomshjemmet, når hun frygtløst og passioneret kastede sig ud i daglige diskussioner med sin far. Trangen til at fortælle førte til, at Jane Aamund efter en korrespondentuddannelse gjorde det at skrive til sin levevej sidst i tyverne. Det, der fik hende til at skrive sin første bog, var lysten til at skrive om de dronninger, der havde været gift med Kong Christian. Aamund har altid interesseret sig for historie og sad i flere år på Det Kongelige Bibliotek, hvor en bibliotekar underviste hende i at læse gamle skrifter og breve.

Vidste du?

Jane Aamunds egne yndlingsværker er Klinkevals-trilogien og Den Argentinske slægtskrønike, men også hendes sidste bog ’Samtaler om natten’, fordi den er anderledes end det, hun tidligere har skrevet
Jane Aamunds bror er den danske erhvervsleder, debattør og mediepersonlighed Asger Aamund
Jane Aamund studerede i 1978-80 spansk ved Colorado State University og taler derfor flydende spansk i dag
Jane Aamunds barndomsdrøm var at blive skuespiller
Jane Aamund har altid interesseret sig for historie

Samtaler om natten

‘Samtaler om Natten’ er en ærlig og livsbekræftende fortælling fra en af Danmarks mest folkekære forfattere.

Jane Aamund er alvorligt syg i sit hjem i Lemvig i Vestjylland. Smerterne i kroppen holder hende vågen i de sene aften- og nattetimer og giver hende plads til at tænke tilbage på et langt liv. I bogen fortæller Aamund om alt det, der gav mening. Om de morsomme stunder, om sundhedssystemet, der behandler hende og om dem, der tager sig af hende. Om menneskene fra hendes barndom, der var svære at komme ind på, men som stadig sidder i hjertet.

“‘Samtaler om natten’ er nok den mørkeste lille fortælling, Jane Aamund har bedrevet til nu, men også den mest livsbekræftende. Indtil videre. Glæd jer.”
– Birgitte Franch, Jane Aamunds redaktør og forlagschef

Andre måneders forfattere

Velkommen til Saxo

Du har nu adgang til din konto hos Saxo, og kan se alle oplysninger om dit medlemskab, dine
ordrer og din digitale boghylde under "Mit Saxo".

Som tak for, at du har aktiveret dit medlemskab, har vi valgt at give dig fri læsning hele
sommeren. Dvs. at du frit kan tilgå de mere en 50.000 bøger i Saxos app, samt købe bøger til
vores altid lave medlemspris og fri fragt her på Saxo.com hele juli. Din næste medlemsbetaling
vil først falde i august.

Vi glæder os meget til at byde dig velkommen i vores univers, og håber at du kommer godt i
gang med Saxo Premium.

God sommer og god læselyst!

Med venlig hilsen Saxo

Kom i gang nu!