Gratis lydbøger til børn 

Saxo og UNICEF går sammen om at få børns læseglæde til at vokse 

At læse giver udsyn og får os til at lytte indad. I bøger kan vi besøge fremmede universer, tage på rejse i tiden, forelske os, gyse og gispe, og for en time, en dag eller en måned sætte os i en andens sted – og lære noget om os selv. 

Vi tror på, at det er lysten, der driver værket, og netop læselyst kan opdyrkes på mange måder. Én af dem er at lade børn gå på opdagelse i bogens forskellige formater. For bøger kan også læses med ørerne, og når først børnene bliver grebet af fortællingernes magiske kraft, så smitter det af på lysten til selv at bladre til bogens næste side for at finde ud af, hvad der nu skal ske. 

Sammen med UNICEF arbejder vi for at sprede læseglæde blandt alle verdens børn, når vi sammen støtter op om FNs verdensmål nr. 4. Indtil videre har vi sammen med Saxo-læserne doneret mere end 2,5 mio. kroner til UNICEFS arbejde. I anledning af FN’s internationale læsedag har vi i samarbejde med UNICEF og forlagene Alpha, Alvilda, Gads forlag og Politikens forlag udvalgt fem lydbøger for børn, som I derhjemme kan lytte til. Bøgerne kan downloades gratis fra d. 1. til 8. september. Lad os sammen få læseglæden til at sprede sig. 

 

Sådan kommer du i gang med dine gratis lydbøger

Vil du lytte til de fem gratis lydbøger? Det kan vi godt forstå! Og heldigvis er det let at komme i gang. 

Sådan gør du

Fra d. 1. til 8. september 2021 kan du gratis downloade de fem lydbøger ved at indløse rabatkoden, der står under hver bog. Og bare rolig, du behøver ikke vælge – alle fem lydbøger kan downloades af samme bruger.

Når koden er indløst, går du ind i Saxos app, og under 'Mine bøger' i fanen 'Gratis' finder du de gratis lydbøger. Du og dit barn kan nu gå i gang med at lytte.  

Har du ikke allerede Saxos app, skal du blot downloade den via App Store eller Google Play til din smartphone eller tablet og derefter oprette en Saxo-bruger. Du kan sagtens lytte til lydbogen i Saxos app, selvom du ikke er medlem af Saxo Premium.

God fornøjelse!

'Øen'

af Nillou Zoey Johannsen

En dagbog var slet ikke det, Newsha havde håbet på at få i 12-års fødselsdagsgave. Som i slet ikke. Alligevel begynder hun at skrive om, hvordan det er at være Newsha. At være født i et andet land, at være den eneste i klassen uden telefon, men til gengæld den første til at få bryster. Og om at savne sine venner derhjemme og langsomt falde til i Danmark. Lige indtil hendes mor fortæller, at de igen skal flytte...

For børn 10-13 år.

Hent 'Øen' helt gratis ved at aktivere koden ØENLYD herunder.

'A.S.P.E. Dæmonhuden'

af Mette Finderup

Da Silvius møder troldkvinden, Erina vinker han glædeligt farvel til sit liv som grevesøn på verdens kedeligste slot. I stedet bliver han Erinas lærling, og nu står hverdagen i magiens tegn! Sammen med de nye venner Alin, Pleo og Ene, skal Silvius lære at håndtere alt fra ildkugler til farlige monstre for en dag selv at blive en rigtig troldmand. 

For børn 10-12 år.

Hent 'A.S.P.E.' helt gratis ved at aktivere koden ASPELYD herunder.

'Pigerne fra stjernedalen'

af Mille Gori

Da tvillingerne Nete og Nola finder en kiste fyldt med breve, bliver børnene med det samme fanget af at læse om livet i et omrejsende cirkus. Men da to mystiske mænd en dag dukker op og viser interesse for den lille skat, som brevene er, må pigerne lægge en snedig plan for at snøre dem. Bogen er skrevet og indlæst af Mille Gori, kendt som Motor Mille fra Ramasjang. 

For børn 6-10 år.

Hent 'Pigerne fra stjernedalen' helt gratis ved at aktivere koden STJERNELYD herunder.

'Enhjørningemagi'

af Daisy Meadows

Pigerne Aisha og Emilie drager sammen til Den fortryllede dal – et fjernt og magisk land fyldt med enhjørninger! Enhjørningen Aurora er dronning over Den fortryllede dal, men den lede enhjørning Selena forsøger at stjæle tronen fra hende. Da Selena stjæler en magisk medaljon, får enhjørningerne i den grad brug for menneskebørnenes hjælp.

For børn 6-8 år.

Hent 'Enhjørningemagi' helt gratis ved at aktivere koden ENHJØRNINGLYD herunder.

'Mission feriekys'

af Sandra Schwartz

Tag med Siri og hendes familie på en ferie, der ikke forløber helt som håbet. Én ting er, at Siri går glip af festen hos lækre Valde, noget andet er, at hun skal være sammen med sin kedelige familie OG sin superirriterende søster, Sara. For at gøre ferien nogenlunde tålelig sætter Siri alt ind på at få et feriekys – og allerhelst et fra Mr. Hot.

For børn 10-13 år.

Hent 'Mission feriekys' helt gratis ved at aktivere koden MISSIONLYD herunder.

Saxo og UNICEF arbejder for at sprede læseglæde til verdens børn

Siden 2018 har Saxo og UNICEF arbejdet sammen om at støtte FNs Verdensmål nr. 4 om lige uddannelse for alle. Hver gang du handler hos Saxo, kan du derfor vælge at donere penge til UNICEFs arbejde med at hjælpe børn i udsatte lande godt igennem skoletiden. Sammen har Saxos læsere indtil videre doneret over 2,5 mio. kroner og dermed været med til at sprede læseglæde blandt børn i hele verden.

Lyt til endnu flere lydbøger med Saxo Premium

Har de gratis lydbøger til børn givet jer lyst til at lytte til at lytte til endnu flere lydbøger? Det kan vi godt forstå! Med Saxo Premium kan I lytte til ligeså mange lydbøger, som I vil, og udvalget af lydbøger til børn er kæmpestort. To kan deles om én profil, så du kan lytte til dine egne lydbøger, mens dine børn eller børnebørn lytter til sjove og spændende lydbøger for børn.

Og psst! De første 7 dage er gratis. 

Flere bøger til børn

Børnebøger for børn 0-2 år

Børnebøger for børn 3-5 år

Børnebøger for børn 6-10 år

Lydbøger for børn

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO082